Hvidvaskloven

Meng Bolig & Erhverv er som ejendomsmægler omfattet af lov om hvidvask, jf. lovbekendtgørelsen nr. 651 af 8. juni 2017.

Hvidvaskloven er en forebyggende foranstaltning mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og er internationalt gældende.

Meng Bolig & Erhverv er jf. loven pålagt en række pligter med det formål at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Disse pligter omfatter blandt andet indhentelse af legitimation på alle ejere og købere, herunder almindelige forbrugere samt ejere og købere af selskaber m.m., som er part i en sag om formidling af fast ejendom (salg og udlejning).

Vi er derfor forpligtet til at kræve legitimation af alle vores kunder ved indledning af et kundeforhold. Loven pålægger os at opbevare legitimationen på aktuelle kundeforhold og slette den 5 år efter kundeforholdets afslutning.

Ved mistanke om hvidvask af penge og/eller mistanke om, at en transaktion har tilknytning til finansiering af terrorisme, skal vi indberette dette til Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Meng Bolig & Erhverv modtager ikke kontante beløb i forbindelse med en ejendomshandel.