Willemoesvej 9, 5700 Svendborg

Prægtig og meget velholdt villa 250 meter fra sandstrand i Svendborgs strandvejskvarter

Man skal nærmest have luppen frem for at finde noget, der bare minder om en mangel eller utilstrækkelighed på den formfuldendte villa i Svendborgs eftertragtede Strandvejskvarter. Huset står i meget fin og velholdt stand og er løbende vedligeholdt med gode løsninger og materialer. Hertil kommer et skønt udemiljø samt en sublim beliggenhed 250 meter fra lystbådehavnen og sandstrand. Velkommen til!
 
I bliver ejere af en smuk, klassisk villa fra 1907 i halvandet plan og fuld kælder. Ejendommen fremtræder med vandskurede facader og flot ornamentik omkring vinduerne. Vinduerne er træ/alu og er speciallavet, så de passer til husets æstetik.
 
Indenfor er entréen belagt med et kækt, skakternet gulv. Her er også indbyggede skabe til overtøjet og trappeforløb til kælder og førstesalen. Entréen fører jer ind i husets fælles opholdsrum bestående af to stuer og et køkken i åbent rumforløb. De to stuer er belagt med pæne gulvplanker og har dertil en væghængt brændeovn. Derudover er den ene stue udsmykket med stuk og en radiatorskjuler.
 
Køkkenet er fra Invita og kom til i 2003. Det er lavet i teaktræ og har granitbordplade samt en køkkenø, der samtidig agerer spiseplads for tre personer.
 
På førstesalen venter tre værelser, et rum til opmagasinering/walk-in-closet samt et nydeligt badeværelse. Der venter masser af muligheder i kælderen. Den er indrettet med tre gode disponible rum samt et gæstetoilet.
 
Også husets udemiljø har fået masser af opmærksomhed. Foran køkkenet venter en flot stenterrasse med udekøkken. Terrassen omkranses af en halvmur, som også viser ud i haven. Den er enkelt anlagt, og de høje hække sørger for, at I kan være helt jer selv.
 
På den anden side af huset er der parkering til tre biler. Og hvis I har lyst, bliver I hurtigt en del af det gode sammenhold og naboskab, der karakteriserer villavejen.
 

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail