Kirkevej 4, Strynø, 5943 Strynø

Strynøs perle - unikt bindingsværkshus fra 1672 midt i Strynø By

I folkemunde kaldes det “Strynøs perle” og “øens mest idylliske hus”. Og øgenavnet er bestemt velvalgt, for det er svært ikke at blive lidt charmeret af dette gamle, stråtækte bindingsværkshus fra 1672. Ja, du læste rigtigt, huset har stået på grunden her midt på Strynø i mere end 350 år, hvilket i sig selv er et særsyn. Huset har endvidere status som flexbolig og kan således både anvendes som helårshus og som fritidsbolig.
 
Huset ligger centralt på en 2.610 kvadratmeter grund midt i Strynø By. Som et af de få huse på øen er huset tilbagetrukket fra vejen, så man føler man kan være sig selv både indenfor og ude i haven.
 
Det er en særlig oplevelse at bevæge sig rundt i husets indre med tanke på, hvad gulve og vægge måtte have oplevet igennem de mange år. Man er gået langt for at bibeholde ejendommen i sin oprindelige stil, og huset står således med trævægge, lofter med synlige bjælker, tunge døre i massivt træ og sprossevinduer.
 
Og husets alder til trods fremstår boligen overordnet set i pæn og velholdt stand og har en indretning, der fungerer efter nutidig standard. Der er eksempelvis lavet et køkken-alrum foran køkkenet, hvor man tilmed har bevaret husets gamle brændselskomfur. Huset byder dertil på to soveværelser, et mindre værelse, et bryggers, et badeværelse samt to entréer.
 
Ejendommen råder også over to udhuse i mindre god stand samt et større udhus på 46 m2 kaldet “Tromlehuset”, som er i god stand og kan anvendes som eksempelvis værksted eller anneks.
 
Haven er nærmest en attraktion i sig selv og byder (naturligvis) på masser af gammel beplantning. Her er blandt andet flere frugttræer, og grundens størrelse giver masser af muligheder, hvis man eksempelvis vil lave terrasse eller anlægge køkkenhave.
 
Alt i alt en ganske særlig mulighed for at blive ejer af en unik, historisk ejendom midt på herlige Strynø i det Sydfynske Øhav. Ring og bestil en fremvisning i dag! 
 

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Susanne Rabjerg

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail