Tingstedet 22C, 5874 Hesselager

Enderækkehus med lille have og udsigt til åbne marker – lav boligafgift

Dette andelsrækkehus i Hesselager er oplagt til dig, som ønsker at bo i et roligt kvarter med godt naboskab og nem adgang til indkøb. Huset har en attraktiv endeplacering og udsyn over landskabet fra begge sider af boligen.
 
Hoveddøren byder ind til entréen og herfra er der adgang til stuen, husets ene værelse samt til badeværelset, der har gulvvarme og separat bruseniche. Den rummelige stue er velindrettet og kan rumme både sofakrog og et spisebord til gæstebesøg. Dertil gemmer boligen på et soveværelse og et pænt køkken med plads til et mindre spisebord, og videre fra køkkenet er der adgang til bryggers og bagindgang.
 
Fra husets stue er der udgang til terrassen og haven, hvilket giver jer en ugeneret udeoase til en eftermiddag i solen. Og foran hoveddøren venter endnu en terrasse samt et redskabsskur og få skridt herfra en p-plads. Og så skal I ikke tænke på varmeregningen, idet huset fik nye lavenergi vinduer og døre i 2017!
 
Adressen er placeret på en rolig, lukket vej i et yderst børne- og ældrevenligt kvarter og i gåafstand til Meny supermarked, apotek, skole og offentlig transport. Her er lokalmiljøet godt, og børnene kan trygt færdes på egen hånd ad de rolige villaveje. Derudover tager det blot tyve minutter i bil til Svendborg eller Nyborg.
 
Kort fortalt en bolig med mange kvaliteter og et godt valg for dig, der ønsker at bo i fredelige og trygge omgivelser tæt ved alle faciliteter.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail