Ellerup Bygade 9, 5892 Gudbjerg Sydfyn

Hyggelig bungalow med naturudsigt, stor kælder og flot have - 15 min. fra Svendborg

Der er nøjagtig lige så fredfyldt og idyllisk her i Ellerup på Sydfyn, som man kan forestille sig. Det lille lokalsamfund ligger et kvarters kørsel fra Svendborg og blot to minutter fra nærliggende by Gudbjerg, som har skole, pasningsmuligheder og en Dagli’Brugsen. Og nu kan du blive ejer af dette bungalows-hus på Ellerup Bygade 9 med 108 m2 i ét plan, en kælder på 72 m2, et stort anvendeligt udhus samt en hyggelig og velholdt grund på 850 m2 - velkommen til!
 
Du bliver ejer af en overskuelig og velindrettet bolig med charme. Stuen er dejlig rummelig og byder sig til med pæne listelofter, et blyindfattet vindue og flot udsigt over landskabet. Hertil kommer et køkken med spiseplads et viktualierum, et soveværelse, et badeværelse med badekar og gulvvarme samt en entré. I kælderen venter et bryggers med vaskefaciliteter, et fyrrum og to disponible rum. Der er desuden indgang til kælderen udefra.Haven skaber en flot, grønne ramme rundt om huset. Den er velplejet og den farverige beplantning og de formklippede buske bærer præg af at nuværende ejer har taget sig godt af den. Et plus er også den hævede terrasse syd for huset med udgang fra stuen. Terrassen ligger godt i læ, og her har du solen stort set hele dagen. En trappe fører herfra ned til yderligere en terrasse foran haven. Det store udhus giver dig yderligere 59 gode kvadratmeter til fri afbenyttelse.
 
En dejlig ting ved Ellerup er, at byen har rigtig gode busforbindelser både til Svendborg og til Odense. Derudover fører en mindre og relativt utrafikeret vej til Gudbjerg, som gør, at man trygt kan tilbagelægge ruten på cykel eller til fods.Alt i alt et hyggeligt hus med stor kælder og flot udsigt til skov og marker blot et kvarters kørsel fra Svendborg.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail