Søltvej 24, 5854 Gislev

Idyllisk bindingsværksejendom på 276 m2 - 2 kilometer fra Gislev på Midtfyn

Længes I efter at komme ud på landet til fred og ro og plads til at give sig i kast med det, man har lyst til? Det er netop sådan nogle rammer I finder i denne landejendom, der ligger to kilometer syd for Gislev på Midtfyn. Her venter et romantisk stråtækt bindingsværkshus fra 1900 på hele 276 m2 fordelt over halvandet plan. Hertil kommer en spændende kuperet grund med et lille stykke skov samt en sø. Ejendommen er delvist renoveret men kræver noget istandsættelse. De grundlæggende rammer er dog gode, så det er et forholdsvist overskueligt projekt.
 
Nærmeste by, Gislev, er et veletableret lokalsamfund med eget supermarked og lægehus, kro, forsamlingshus og et par spisesteder. Her er gode institutioner som en friskole, børnehave, sportshal og kulturhus. Man kan cykle derind på fem minutter, og derudover er det også nemt at komme på motorvejen mod enten Svendborg eller Odense.
 
Foruden stuehuset hører der også en tidligere stald på 85 m2 med til ejendommen samt et anneks på 12 m2, der er klar til at blive udnyttet til beboelse. Begge bygninger er i samme stil som stuehuset med gul facade og stråtag, og ejendommen præsenterer sig således meget harmonisk.
 
Omkring 2007-2008 blev en stor del af ejendommen renoveret. Det meste af stråtaget blev skiftet, bindingsværket blev skiftet, og der blev hulmursisoleret. Flere vinduer blev skiftet til mahogni tolagsvinduer og der blev isoleret under gulvet og indlagt gulvvarme i omkring halvdelen af stueplan.
 
Heldigvis er charmen fra det gamle hus bevaret. Der er plankegulve og trælofter i det meste af stueplan, og lofterne har synlige eller fritlagte bjælker overalt. Og med så mange kvadratmeter til rådighed, venter der masser af muligheder.
 
Grunden er på i alt 4,4 hektar, hvoraf 3,48 hektar er bortforpagtet. I får således knap en hektar til rådighed - og ligesom huset er her også masser af muligheder. Grunden er desuden kuperet og har blandt andet en super god kælkebakke om vinteren.
 
Ring og bestil en fremvisning i dag!

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail