Sundbrovej 22, 5700 Svendborg

Fantastisk landsted på Tåsinge med alskens muligheder - meget velholdt og utrolig bynær

Det er langt fra hver dag, vi oplever en ejendom af denne størrelse i så god stand og med så mange og forskelligartede muligheder, der samtidig ligger så tæt på alle byens tilbud. Vi tøver derfor ikke med at kalde dette landsted på Tåsinge for “unikt”. De heldige købere får en smuk firlænget gård komplet med stråtag og bindingsværk, som indeholder to (mulighed for tre) boligenheder, et væld af spændende rum og lokaler med uanede muligheder samt en stor grund med kæmpe græsplæne og rigelig plads til leg og udeliv.
 
Ejendommen ligger smukt placeret blandt marker og skove og har flot udsigt over landskabet og endda kig til Svendborgsund. Samtidig har I gåafstand til Vindeby og alle byens tilbud, bl. daginstitutioner, skole, idrætshal, padelbaner og flere indkøbsmuligheder. Der er cykelsti hele vejen, så større børn kan fint selv komme i skole og til fritidsaktiviteter. Turen til Svendborg centrum tager blot fem minutter i bil. Helt unikt at så stor en ejendom ligger så tæt på byen.
 
Gården er helt tilbage fra 1847. Bindingsværket, stråtaget, de tunge loftsbjælker og de gammeldags klinker vidner herom. Alligevel fremstår ejendommen i flot og præsentabel stand, takket være et flot løbende vedligehold årerne igennem, Ejendommen er således lige til at flytte ind i.
 
Dette, sammen med ejendommens størrelse og beskaffenhed, gør, at her nærmest er mulighed for hvad som helst. Der er p.t. to registrerede boligenheder i ejendommen. Bolig 1 på 194 m2 med en førstesal, bolig 2 på 180 m2, og en 3. lejlighed på 70 m2. Her er mulighed for at bo flere generationer på samme matrikel, eller for at to familier kan bo tæt sammen, men stadig have hver deres bolig. Der er separat varmeinstallation til hver bolig, hvilket også gør udlejning til en mulighed - både i traditionel forstand eller som Bed & Breakfast, AirBNB eller som ferieudlejning.
 
De andre bygninger er velegnet til alt fra opbevaring - også af større ting som campingvogne, både, trailere, biler, motorcykler etc.
 
Her er også værksted og god plads. En håndværker vil også få fine rammer her, ligesom man kunne indrette musikstudie eller øvelokale for et band, et atelier eller måske et kontor plus lager for en webshop? Dette er blot de muligheder, vi lige kan komme i tanker om, men lokalernes flotte stand og deres attraktive beliggenhed, gør ejendommen interessant i forhold til mange forskellige formål og behov.Der er også masser plads til udendørs opbevaring og parkering på grunden. På den anden side af gården venter en enorm have med kæmpe græsplæne, frugttræer og en stor terrasse foran den største af boligerne.
 
En ægte ener af ejendom hvad angår standen, muligheden og beliggenheden.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail