Vornæsvej 58 , Tåsinge , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 995.000 kr.

Landsted med lyst og indbydende stuehus på Tåsinge

Drømmen om at komme ud på landet at bo, ligger klar til at blive virkeliggjort her på Vesttåsinge. Cirka syv minutters kørsel fra Vindeby finder I dette landsted med et hyggeligt stuehus i bindingsværk og 179 boligkvadratmeter, en grund på cirka 12.000 m² - med mulighed for at tilkøbe mere jord - samt flere tidligere landbrugsbygninger bl.a. en rigtig fin svinestald. Udbygninger tæller et samlet areal på hele 1.147 m². 

I kommer til at bo i et hyggeligt bindingsværkshus, der stammer tilbage fra 1797. Det står flot og rankt med hvidkalket facade, sort bindingsværk og naturligt et dertilhørende stråtag. Huset har været igennem et moderniseringsprojekt, der blot mangler det sidste for at blive helt færdigt. Det meste er allerede lavet, og huset fremstår de fleste steder lyst og indbydende.

Indenfor i boligens stueplan imponerer især de flotte kassettelofter. Husets alder taget i betragtning, er der en god loftshøjde, og både vægge og gulve står ligeledes rigtig pæne. Indretningen er også nærmest overraskende god, og kvadratmeterne udnyttes fornuftigt. De fire soveværelser er fordelt således over husets halvandet plan, at der nemt kan etableres separat børne- og voksenafdeling. Dertil bydes på et rummeligt køkken, to stuer, entré, bryggers og et badeværelse.

En hyggelig have omkranser huset på tre sider. Her er stor plæne, hvor børn kan tumle omkring samt et stykke med lidt krat og skov. Alt efter jeres temperament kan I etablere nyttehave og drivhus eller måske anlægge en eller flere terrasser. På ejendommens store gårdsplads, er det en oplagt mulighed at anlægge en lille solterrasse.

Ejendommens udhuse indeholder et utal af muligheder for eksempelvis håndværkeren, den selvstændige forretningsmand eller dig med pladskrævende hobbies eller behov for lagerplads.

Der er dog ingen tvivl om, at ejendom af denne type bedst opleves ved selvsyn. Vi er klar til at give en rundvisning.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800