Vindeby Violvej 8 , Tåsinge , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.750.000 kr.

Ingen brochure tilføjet

Familievenlig etplansvilla på 160 m² nær skole og indkøb i Vindeby

Det er helt optimale rammer, der venter en ny familie her i denne villa på Violvej 8 i hyggelige Vindeby på Tåsinge. Villaen fremtræder generelt i en pæn vedligeholdt stand og med mange fine originale detaljer. Her kan I sagtens flytte ind og tage en eventuel modernisering i jeres helt eget tempo.

Beliggenheden er et perfekt match til børnefamilien. Fra hoveddøren er der kort gåafstand til Tåsingeskolen Sundhøj med 0.-9. klasse, til idrætsfaciliteter og til hele to supermarkeder. Både lystbådehavnen og byens badestrand kan nås til fods, mens Svendborg centrum blot er en kort cykeltur væk.

Ejendommen er fra 1971, og da det er sundt hus, kan I primært fokusere på, hvordan I vil indrette jer. Til en start kan vi fortælle, at stort set hele huset er belagt med et smukt egetræsparket - også under gulvtæppet i stuen. Med en nedslibning får I her et flot trægulv, der giver karakter til jeres hjem. Som det står nu, er huset indrettet med tre soveværelser, vinkelstue, tv-stue, spisekøkken, bryggers, et badeværelse, et gæstetoilet samt gangarealer.

Der er desuden fin mulighed for at etablere et fjerde soveværelse. I kan også vælge at ændre indretningen i opholdsrummene og eksempelvis skabe et køkken-alrum eller lave en åben planløsning mellem opholdsrummene.

I skal også medtænke den solrige og læfyldte terrasse mod sydvest. Den udgør husets “fjerde hjørne” og er nærmest en del af boligen. Den binder også huset sammen med haven, der er godt opvokset og består af en forhave og baghave. Endelig hører der også en muret garage med til ejendommen.

En spændende ejendom, der giver mulighed for at skabe et hjem, netop som I gerne vil have det.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800