Toldbodvej 1A , 3. th , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Ejerlejlighed
Pris: 1.095.000 kr.
Nyhed

Hyggelig 2V’er med udsigt over Svendborg havn og by

Såvel placering som udsyn må siges at være ganske unikt for denne toværelses lejlighed i Svendborg. Den ligger på tredje sal i ejendommen Munkegaarden - et historisk etagebyggeri fra 1935, der ligger for foden af Havnetrappen med front mod havnen. Lejligheden byder på to altaner med udsigt og et indre, der kan charmere enhver.

Ejendommen har en særdeles velfungerende ejerforening med egen hjemmeside, et stærkt sammenhold og tjek på sagerne. Som boligejer får du også adgang til ejendommens fællesvaskeri, tørrerum, værksted, cykelkælder samt et 8 kvadratmeter privat pulterrum på bygningens loft.

Både opgangen og lejligheden er i pæn og velholdt stand. Lejligheden er belagt med plankegulve i alle rum med undtagelse af badeværelset. Og da stuen og soveværelset begge er gode og regulære rum, er der også mulighed for, at lejligheden kan deles. Dørene mod køkken og stue har glasruder, hvilket sikrer et godt, gennemgående lysindfald i lejligheden.

Køkkenet er tosidet, og bordpladen ved komfuret er i sten, så du nemt kan stille varme ting fra dig. Der er god opbevaringsplads i de hvide køkkenelementer, og der er sågar en lille spisekrog i rummet. Badeværelset byder på væghængt toilet, pæne gulvfliser samt en dejlig rummelig bruseniche. Stuen har front mod vandet, og særligt fra altanen kan du se ud over hele havnen og tilmed ane skovene omkring Christiansminde i det fjerne. Altanen i soveværelset giver derimod mulighed for at følge den livlige trafik på den populære havnetrappe.

Den centrale beliggenhed betyder naturligvis også, at du har hele byen for dine fødder. Hvad enten du skal med toget til Odense, købe lidt ind eller drikke en kop kaffe med veninderne, skal du aldrig bevæge dig mere end et par hundrede meter.

God placering, storslået udsigt og masser af hygge. Velkommen i Munkegaarden!



Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800