Toftevej 2 , 5881 Skårup Fyn

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.995.000 kr.

Stor familievilla med et lækkert køkken og superanvendelig kælder

Har I set jer varme på Skårup - den populære satellitby til Svendborg? Det er ikke så mærkeligt, for den lille by er slet ikke så lille endda og har både en velfungerende SuperBrugs med slagter, gode tilbud i forhold til skole, børnehave og vuggestue samt en velfungerende idrætsforening. Og midt i byen kan vi nu udbyde denne flotte familievilla med lækkert Invita-køkken fra 2017 samt en stor og meget anvendelig kælder med nyere klinker i næsten alle rum.

Ejendommen er fra 1950 og byder på hele 170 m² og sammen med kælderen får I hele 241 etagemeter. Udvendigt er der to overdækkede parkeringspladser samt en fin have med terrasser og plads til børneleg. Foruden køkkenet fra 2017 og gulvklinkerne i kælderen fra 2015 har huset løbende fået skiftet vinduerne og fået taget efterset.

Køkkenet og den tilhørende spisestue viser huset fra sin bedste side. Et flot, gennemgående plankegulv forener rummene, og køkkenet byder dertil på en lækker komposit-bordplade, køkkenø og gode hvidevarer fra Miele. Spisestuen imponerer med en flot, antik brændeovn og udgang til terrasse.

Køkkenet giver også adgang til stuen, der ligger et niveau længere nede. Det er en stor, lys vinkelstue med loft til kip og en skøn rummelighed. Stueplan har derudover to pæne badeværelser, en entré samt et soveværelse. Der venter yderligere to soveværelser på førstesalen - begge gode, store rum og det ene med stort klædeskab.

De mange bonuskvadratmeter i kælderen giver jer mange ekstra muligheder. Her er blandt andet bryggers og viktualierum samt flere gode disponible rum. Kælderen er tør og har egen indgang udefra.

Som by fungerer Skårup perfekt for pendlere, der dagligt skal til Svendborg. Turen tager blot 10 minutter i bil, og derudover er der cykelsti hele vejen.

Alt i alt en velfungerende og indflytningsklar familievilla.



3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800