Svelmøparken 19 , 5600 Faaborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.595.000 kr.

Velholdt familievilla i Vester Aaby med fantastisk udsigt

Alene husets størrelse, planløsning og høje grad af vedligehold er i sig selv nok til at gøre denne villa i Vester Aaby til en attraktiv familiebolig. Men det er i sidste ende den fantastiske udsigt, der slår benene væk under jer. Huset ligger højt i landskabet på et fredeligt vænge, der bebos af såvel seniorer som børnefamilier.

Vester Aaby ligger dejligt i det Sydfynske landskab mellem Faaborg og Svendborg. Her er et godt miljø, og byen har både egen skole, børnehave, en aktiv idrætsforening og sportshal, et supermarked samt flere andre butikker - heriblandt byens populære slagter, der tiltrækker kunder fra nær og fjern.

Ejendommen er fra 1987 og er opført i halvandet plan. Såvel den nydelige facade i rødsten og det velholdte tag i røde betontegl vidner om, at det er en sund ejendom. Det gode indtryk fortsætter indenfor. Stue, alrum og køkken er samlet i et åbent rumforløb og fungerer som boligens midte. U-køkkenet og alrummet er belagt med praktiske klinker, og på den anden side af en halvmur begynder stuen, der byder på lyst parketgulv og brændeovn.

To af husets fem værelser ligger ved siden af hinanden nær køkkenet og kan med fordel anvendes som børneværelser. Et større soveværelse ligger lidt afsides, og dertil har etagen også et godt bryggers og et stort badeværelse.

En trappe i stuen fører op til førstesalen, der er indrettet med yderligere en stue. Derved har familien to store opholdsrum, så man kan lave forskellige aktiviteter uden at forstyrre hinanden. Stuen har endvidere udgang til en stor altan med sublim udsigt. Dertil er der også to soveværelser på etagen.

Haven er anlagt i niveauer og er meget ugeneret. Der er fin plads til børneleg, mens terrassen mod vest er omkranset af læhegn og derfor perfekt til grillsæsonens lange sommeraftener. Endelig har ejendommen også en carport med dertilhørende skur.

Det er svært at finde noget der mangler her - kom en tur forbi og se!


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800