Strandhuse 14 - 5762 Vester Skerninge

Strandhuse 14 , Strandhuse , 5762 Vester Skerninge

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 3.875.000 kr.

Kvalitetsvilla fra 2007 med udsigt til Det Sydfynske Øhav

Den store vinduesfacade ud mod vejen giver et klart signal om kvaliteterne i denne villa: Lys og udsyn! Huset har en fortræffelig beliggenhed blandt bølgende marker ud til det Sydfynske Øhav, der er kendt som et af verdens bedste sejlerfarvande.

Huset er i sig selv kvalitet fra ende til anden. Det er et arkitekttegnet træhus fra 2007, der er opført med omtanke og gode materialer. I får et sundt hus med et godt indeklima og høj komfort.

Huset byder på 155 m2 fordelt over to etager og ligger på en 359 m2 grund. Der er terrasse hele vejen rundt om huset, og da der ikke er nogen græsplæne, er huset også dejligt nemt som fritidshus.

I bliver ejere af en moderne villa med gulvvarme i hele stueplan, genveksanlæg og godt interiør fra Invita i køkken og badeværelser. Også indretningen er gennemtænkt, og passer eksempelvis fint til en børnefamilie.

I stueplan er entré, køkken og spisestue i ét åbent rumforløb. Der er klinker overalt og udgang til udemiljøet på alle sider. I forlængelse af spisestuen er der en hyggelig udestue, og derudover er der også et soveværelse, et badeværelse med dobbelt spabad og et bryggers.

Opholdsstuen er placeret på førstesalen. Den har loft til kip og giver den bedste udsigt over øhavet – især hvis I går ud på den lækre tagterrasse, som der er adgang til. En anden fin detalje er, at stuen har etageforbindelse til køkkenet nedenunder, hvilket skaber en dejlig sammenhæng mellem etagerne. Endelig har førstesalen også to soveværelser samt et badeværelse.

Der er kun en kort cykeltur til havnemiljøet i Fjellebroen og fem minutters kørsel til indkøb i Ulbølle eller Vester Åby. Der er desuden blot tyve minutters kørsel til hhv.. Fåborg og Svendborg.

Alt i alt et velbygget hus med fantastisk udsigt over mark og hav – som fritidsbolig eller helårsvilla.

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800