Søgårdsvej 19 - 5700 Svendborg

Søgårdsvej 19 , 5700 Svendborg

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.795.000 kr.
Nyhed

Velholdt og indbydende halvt dobbelthus på lukket vej 5 min. fra Svendborg Havn og bymidte

Der er mange ting, man kan betvivle her i livet. Men standen på dette fine halve dobbelthus fem minutter fra Svendborg midtby, er ikke en af dem. Siden nuværende ejer overtog ejendommen i 2012 er så godt som alt i huset gennemgået og opdateret efter behov. Du får derfor et særdeles sundt hus på 81 m² med et flisebelagt udemiljø og en dejlig beliggenhed på en lukket vej nær centrum. Velkommen til!

Oprindeligt er huset fra 1882, men det er nu svært at se takket være det omfattende renoveringsprojekt. Fra 2012-2014 fik huset nye vinduer og døre, nye lofter og gulve med varme under, ny etageadskillelse og ny vvs. Køkken, bad og bryggers er fra 2014 og har interiør fra Kvik. Samme år blev grunden brolagt, og den overdækkede terrasse blev bygget. Endelig blev husfacaden renoveret i 2020. Huset har endvidere fjernvarme og et godt ståltag.

Pladsudnyttelsen er optimal og huset føles større, end det er. Stueplan er indrettet med et åbent leverum, hvor køkken og stue er i ét. Alt står lyst og nydeligt, og det er svært ikke at føle sig veltilpas her. Fra køkkenet følger bryggerset, som har udgang til terrassen, og derudover er der også entré og et gæstetoilet i stueplan.

Også førstesalen er åbnet op og består af ét stort soveværelse med garderobeskabe samt et badeværelse. Soveværelset har loft til kip med synlige bjælker, og badeværelset er stilfuldt holdt i sort/hvid.

Udemiljøet er så godt som vedligeholdelsesfrit, da det er 100% brolagt. Dog lige med undtagelse af den lækre, overdækkede terrasse, som er i træ og har læmur med vinduer. Endelig har huset også en lille kælder.

En rigtig lækkerbisken af et byhus - lyst, nemt og velholdt og nær by og havn i Svendborg.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020