Skudehavnen 41 , 1. , 5900 Rudkøbing

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Sommerhus
Pris: 995.000 kr.

Slap af, og kom helt ned i gear - ferielejlighed i Skudehavnen i Rudkøbing

Duften af saltvand, lyden af bølgeskvulp og udsigten over vandet er sanseindtryk I får ind på nærmeste hold, i denne ferielejlighed i Rudkøbing på Langeland. Den ligger på første sal i det populære feriekompleks Skudehavnen og har både værdi som et skønt fristed i skolesommerferien og mange af årets weekender og i form af udlejning, hvor man kan forvente en god, årlig indtjening.

Som navnet antyder, er Skudehavnen at finde i Rudkøbing Lystbådehavn. Det er et fredeligt område, hvor de vuggende både, der ligger til kaj og den stille trafik af skibe i havet skaber en hyggelig og fredelig atmosfære. Der er gode bademuligheder og flere badebroer tæt på lejligheden og du finder ligeledes flere spisesteder og ishuse i området. Rudkøbing i sig selv er en hyggelig by med brostensbelagte gader, små spændende butikker og naturligvis endnu flere spisesteder. Lejligheden kan også fungere som base til en mere aktiv ferie, hvis man vil gå på opdagelse i øens andre lyksaligheder eller måske tage på ø-hop i Det Sydfynske Øhav.

Lejligheden er på 67 m² og fremstår i pæn stand. Den består af to rummelige soveværelser med trægulv og garderobeskabe og i hvert fald to sovepladser i hvert værelse. Køkkenet er velfungerende og har god skabsplads, mens den tilstødende stue er udstyret med en altan, der har en passede størrelse til, at to kan sidde ned og nyde en kølig drink til det flotte vue over havnebassinet. Lejligheden har derudover to gode flisebadeværelser samt en entré, der også har skabe til opbevaring. 

Et dejligt fristed ved havet, når man skal helt ned i gear. Og så er alle fornødenheder lige ved hånden.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020