Villa sælges med lejer
Gedigen rødstens villa med et samlet brugsareal på 190 m², beliggende i udkanten af Hesselager by og i gåafstand til indkøb, skole, børnepasning mv. Højt til loftet, originale fyrretræs plankegulve samt en høj og tør kælder, er blot nogle af de mange kvaliteter, denne villa byder på. Boligen er pænt vedligeholdt, og fremstår med flere oprindelige detaljer.
Villaen er oplagt til eget brug eller udlejning – den er på nuværende tidspunkt udlejet. Den er opført i 1954 i tidstypisk arkitektur med rødsten og tegltag. De 190 m² er fordelt på 113 m² bolig og 77 m² kælder. Hertil kommer 17 m² uudnyttet tagetage med mulighed for etablering af yderligere et værelse.
Ejendommen er placeret på en 701 m² stor grund med en fin og solrig have.
Hesselager er en by med masser at byde på: Stokkebækskolen ligger i gåafstand fra huset, og det samme gør børnehaven og dagligvarebutikken Meny. Byen har et rigt foreningsliv med aktiviteter såsom skydning, fodbold og kroket – og talrige muligheder for at dyrke friluftslivet i de naturskønne omgivelser i området.