Sandagervej 24 , 5854 Gislev

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Fritidslandbrug
Pris: 2.975.000 kr.
Nyhed

Meget velholdt landejendom med stor grund og hestestald et kvarter fra Svendborg

Er I parate til at omfavne de mange glæder forbundet med et liv på landet, får I “hele pakken” med denne flotte ejendom på Sydfyn. I får et stort, istandsat bindingsværkshus på 237 m², en ligeledes stor kombineret stald/garagebygning med hestebokse samt en næsten 4 hektar stor grund med fin plads til græssende heste, såfremt I er interesserede i hestehold.

Ejendommen ligger smukt og lidt tilbagetrukket i den lille men aktive landsby Sandager. Herfra er der blot tre minutter i bil til Gislev, der har en SuperBrugsen, gode institutioner og andre fornødenheder. Der er desuden tre friskoler i området og en folkeskole med tilhørende skolebus.

Siden 2003 er ejendommen gennemgående istandsat. Det er foregået af flere omgange, og det meste af ejendommen er frem til i dag restaureret/renoveret. Det er gjort ordentligt fra starten af, men er heldigvis ikke gået ud over husets sjæl. I kan derfor glæde jer en bolig i rigtig god stand og med en god portion landlig charme.

I stueplan er entré, køkken, stue og fordelingsgang i åbent rumforløb, hvilket giver huset en moderne fremtoning. Køkkenet er holdt i landlig stil og listelofterne med synlige bjælker, sprossevinduerne og ikke mindst brændeovnen hjælper til at sætte den helt rigtige stemning. Boligen byder derudover på i alt fire soveværelser, to badeværelser, et gæstetoilet, et viktualierum, et depotrum, et bryggers og endnu en stue. Hertil kommer 35 m² uudnyttet loftsrum.

Der venter masser af plads og mange muligheder i den kombinerede garage/hestestald, som også er renoveret. Garagen er forberedt til gulvvarme og har to hejseporte. Markerne kan nemt indhegnes og benyttes som folde, og så får I også en 80 m² værkstedsbygning. Hertil kommer en smukt anlagt have med flere terrasser og mere end 50 rododendroner. Prikken over i’et er den smukke gårdsplads i midten, der samler ejendommen og præsenterer den på fornemmeste vis.

I særdeleshed en ejendom man skal se, hvis man vil have det hele med.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800