Rygårdsvej 1A - 5874 Hesselager

Rygårdsvej 1A , Langå , 5874 Hesselager

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.595.000 kr.

Velholdt trævilla på 267 m2 i hyggeligt lokalsamfund mellem Svendborg og Nyborg

Den store børnefamilie med behov for god plads inde og ude og et ønske om en fredelig tilværelse i et hyggeligt lokalsamfund har her fundet, hvad de søger! En 267 m2 stor villa i byen Langå, der ligger midt i mellem Svendborg og Nyborg. Her er et godt sammenhold, hvilket især skyldes byens særdeles aktive forsamlingshus. Villaen er meget velholdt og ligger på en 2.380 m2 stor grund med en dejlig have og en stor garagebygning med værksted og mange muligheder.

Huset har en virkelig god indretning, og det er nemt at forestille sig, hvordan familielivet kan udspille sig i det rummelige hus. Når bilen er parkeret i den rummelige carport, er der indgang til køkkenet og til husets entré. Køkken-alrummet har et kæmpe vinduesparti, flisegulv med varme i og udgang til en vestvendt terrasse. I entréen giver en flot vindeltrappe adgang til førstesalen og adgang til et badeværelse og et gæstetoilet. Stuen er sydvendt og er belagt med lys parket. Her fornemmer man virkelig husets volume og kan nyde udsigten til haven. Stueplan er derudover indrettet med to soveværelser og et bryggers.

På førstesalen venter yderligere tre store værelser, endnu et badeværelse samt en stue. Stuen har loft til kip, synlige hanebånd og udgang til en altan mod syd. Huset har dermed både stuer og badeværelser på begge etager, hvilket er helt ideelt for børnefamilien.

Noget tilsvarende kan siges om den store grund, der giver de bedste rammer for fri leg. Trods sin størrelse er haven forholdsvis nem at passe, og her også flere terrasser samt en hyggelig lund med et bålsted i midten. Den store garage på 130 m2 ligger bagerst i haven og giver familien et spændende rum med mange muligheder. En bæk danner skel i bunden af haven og via en lille bro er der adgang til byens gamle sportsplads.

Der er indkøb og andre fornødenheder i nærliggende Hesselager og skolebussen kører byens børn i skole i Frørup.

Ring og bestil en fremvisning i dag!

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800