Rønnebærvænget 44 , Thurø , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 2.895.000 kr.

Villa udover det sædvanlige i populært kvarter på Thurø

Hvis I søger en villa på en børnevenlig villavej og samtidig drømmer om en bolig ud over det sædvanlige, så er denne ejendom på Thurø værd at se nærmere på. Med hele 260 etagemeter inkl. 76 m² god, højloftet kælder, er villaen oplagt som ramme om børnefamiliens hverdag, og de store opholdsrum er placeret, så man får det fulde udbytte af boligen.

Villaen blev opført i 1987 og det er ganske tydeligt, at man har gjort sig umage for at få det maximale ud af kvadratmeterne. Boligdelen er fuldmuret og indrettet i forskudte plan, hvoraf den øverste del byder på et pænt, lyst køkken alrum med udgang til en skøn, delvis overdækket terrasse med muret udekøkken. Dette er boligens hjerte og i de lune måneder er det oplagt at åbne op til terrassen og lade inde og ude smelte sammen. På dette plan findes også det ene af husets badeværelser samt et soveværelse.

Det nederste plan rummer en stor lys opholdsstue i åben forbindelse med alrummet og med udgang til endnu en dejlig terrasse. På planet findes også husets entre samt 3 rigtig gode værelser.

Husets underetage er godt disponeret med badeværelse, vaskefaciliteter, værksted, disponible rum - og alverdens muligheder for gæsteafdeling, motionsrum mv.

Som ejer af denne ejendom får man desuden en dobbelt carport samt flisebelagt indkørsel og en nem have med græs.

Rønnebærvænget 44 ligger for enden af et blindt vænge og ganske tæt på boldbaner og Thurøhallen. Derudover er der gåafstand til Thurø Skole og gode indkøbsmuligheder i den lokale SPAR. Kort afstand til Thurødæmningen betyder også, at det er nemt at komme videre til Svendborg centrum, som ligger blot 10 minutters køretur fra adressen.

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800