Ristingevej 103A , 5932 Humble

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 3.495.000 kr.
Nyhed

Arkitekttegnet lystejendom med fabelagtig udsigt over Langeland

Det kræver nok et trænet øje og lidt arkitekt-historisk viden at se det, men det er faktisk en gammel mølle, der har fungeret som inspiration for tilblivelsen af denne unikke lystejendom i Hesselbjerg på Langeland. Huset ligger præcis, hvor den gamle mølle lå - på områdets højeste punkt - og er omgivet af skov til alle sider. Derfor kan I udover hele 365 boligkvadratmeter også glæde jer til en ganske enestående udsigt, hvor I kan kigge til vandet på to sider af øen.

Det er den berømte tegnestue C&W, der står bag den originale arkitektur. Ejendommen stod færdig i 1996 og består af to hovedbygninger med gennemgang imellem. Den ene bygning er i to plan, og den anden er i tre plan. Det er én sammenhængende ejendom, men da der er køkken, bad og alt andet man skal bruge i begge bygninger, kan den ligeledes fungere som to separate boligenheder.

Ejendommen kan endvidere anvendes både som fritidsejendom og som helårsbolig, og sammen med de mange kvadratmeter er den derfor anvendelig som flerfamiliebolig, bolig for den store, sammenbragte familie, og til de der vil bo flere generationer under samme tag.

Samlet set byder ejendommen på fem soveværelser, to badeværelser, et gæstetoilet, et bryggers, to køkkener, tre stuer og en garage med flere disponible rum. Dertil har ejendommen ikke mindre end seks altaner, så såvel hus og beboere rigtig kan ånde. Tre af disse altaner befinder sig øverst oppe på husets tredjesal, der er en attraktion i sig selv. Etagen er indrettet som en stor stue med vinduer hele vejen rundt og fungerer således som husets udsigtstårn. Her er ikke behov for at have fjernsyn, skulle vi hilse at sige.

Nå ja, der følger i øvrigt også 4.429 m² grund med til ejendommen, og så er der blot en cykeltur til en af landets absolut bedste badestrande - alt det kan du opleve til fremvisningen!



3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020