Ravndrupvej 22 , 5854 Gislev

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Fritidslandbrug
Pris: 2.650.000 kr.

Super velholdt landejendom gearet til hestehold på Sydfyn

For jer der længes efter de store vidder, hvor man kan mærke, dufte og høre naturen, og måske tilmed drømmer om at holde heste - ja for jer er de to hektar land her lidt uden for Gislev på Sydfyn ren lykke! I kommer til at bo lige op til en skov, og såvel ejendommen som området er perfekt gearet til dyrehold.

Ejendommen er fra 2009-2014 gennemrenoveret af nuværende ejere. Stuehuset har stråtag og er isoleret i gulv og vægge, hvilket sammen med et pillefyr sørger for lave varmeudgifter. Huset er dog ikke forvandlet til en topmoderne villa. Heldigvis. Man har værnet om ejendommens sjæl, og der er så vidt muligt anvendt naturlige materialer som træ og sten.

Den 189 kvadratmeter store bolig repræsenterer i sig selv mødet mellem nyt og gammelt. De rustikke trælofter med synlige bjælker matcher fint de pudsede murstensvægge og de italienske gulvklinker. Samtidig er der gulvvarme i hele stueplan, badeværelserne er i nutidig standard, mens køkkenet både har originalt og meget charmerende interiør og moderne hårde hvidevarer.

Boligen er indrettet med separat børne- og voksenafdeling på hver sin etage, og det ene af værelserne er stort nok til at fungere som ekstra stue eller multirum. Boligen har dertil to badeværelser, et køkken-alrum i åben forbindelse til stue med brændeovn, et køkken samt et bryggers.

Foruden hestestalden, som har plads til tre heste samt et føl, skal I også glæde jer til garagen. Den er nyopført for omtrent 10 år siden og byder på to hejseporte, smøregrav, værksted, badeværelse og fyrrum - og så er der gulvvarme overalt.

Den store grund byder blandt andet på en løsdrift bygning til dyr med indlagt vand og el, en lille sø samt flere folde, hvor dyrene kan græsse.

Gislev er et velfungerende lokalsamfund med både en SuperBrugs, friskole med vuggestue, et lægehus og et lille udvalg af forretninger og spisesteder. Her er også mulighed for både sport, fritid og kultur, og byen har et sprudlende foreningsliv.

En ejendom det er svært at komme uden om, hvis plads, natur og dyr står højt på ønskelisten.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800