Purreskovvej 30 - 5874 Hesselager

Purreskovvej 30 , 5874 Hesselager

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.195.000 kr.

Etplansvilla med mange værelser og enestående udsigt

Udsigten over markerne, havet, Storebæltsbroen og Langeland bliver man ikke træt af lige med det sammen. Det fornemme udsyn kan nydes fra denne villa på Sydøstfyn, der både ligger højt og frit i landskabet en lille kilometer fra lokalsamfundet Hesselager. Huset byder på 124 kvadratmeter i flot stand og med mange værelser samt en dejlig, lukket have, hvor solen kan nydes, fra den står op, til den går ned.

Selvom Hesselager ikke er nogen stor by, skal den ikke undervurderes. Her er folkeskole for de mindste klasser, en stor og velassorteret MENY, apotek, lægehus samt et fint, lille udvalg af butikker. Det tager kun 20 minutter at køre til Svendborg.

Oprindeligt er ejendommen fra 1956, men takket være grundigt løbende vedligehold fremstår huset i flot stand - dog med undtagelse af bryggerset, som mangler færdiggørelse. Boligens indretning er overskuelig og meget pladsbesparende. Faktisk er der blevet plads til hele fire soveværelser samt et kontor i huset.

Man har nemlig været praktisk og lavet indgang til huset direkte fra bryggerset. Herfra følger et nydeligt spisekøkken med flot udsigt ud over landskabet. Her er tilmed et praktisk viktualierum. Der er også en rummelighed i badeværelset, der har pænt klinkegulv og muret bruseniche. Foruden de fire soveværelser og kontoret, får I også en hyggelig dagligstue. Foretrækker I en større stue og færre værelser, er det ganske nemt at lave om på, da flere af værelserne er etableret i den oprindelige stue.

Haven giver jer en fredelig, udendørs oase, hvor I kan være helt jer selv. Den er sydvendt, og I får således masser af sol både på den delvist overdækkede terrasse og på græsplænen, hvor børn kan tumle.

En overskuelig ejendom med mange værelser, en dejlig solrig have og en udsigt man bliver forfalden til.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800