Østløkke 5 - 5750 Ringe

Østløkke 5 , Espe , 5750 Ringe

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.395.000 kr.

228 m² familievilla med fem værelser - nem adgang til skole, børnehave og vuggestue

Det er intet mindre end en komplet pakke til børnefamilien, vi her udbyder til salg i landsbyen Espe lidt uden for Ringe på Midtfyn. I får en særdeles rummelig villa på 228 m² fordelt over halvandet plan og med hele fem værelser. Huset ligger på en overskuelig grund direkte op til byens sportsanlæg, hvor I også finder skole, børnehave og vuggestue. Familiens væsentligste institutioner kan således nås uden at skulle krydse veje. Nemmere og tryggere bliver det ikke!

Espe er derudover et godt og trygt lokalsamfund med en aktiv borgerforening, der arrangerer en stribe af events året igennem. I idrætshallen er der et flot udbud af fritidsaktiviteter samt et fitnesscenter. Hverdagens indkøb og andre fornødenheder findes i Ringe syv minutter derfra i bil. I kan også få en smuk cykeltur ud af det via naturstien mellem Korinth og Ringe.

Villaen præsenterer sig tidløst med hvidpudset facade og sort tag. Huset har både carport samt en garage med værksted og fyrrum, og der er tørskoet indgang til boligen. Indenfor venter en lys og indbydende bolig. Interiøret er i lyse materialer, og den gennemtænkte indretning giver en god udnyttelse af husets kvadratmeter.

De mange kvadratmeter skaber flere samlingspunkter i huset. Køkkenet har spiseplads og videre adgang til et bryggers. Opholdsstuen har klinkegulv med varme i og udgang til terrasse. Reposen på førstesalen er så stor, at den også kan anvendes som et opholdsrum. Etagen kan eksempelvis anvendes som børne/ungeafdeling, da her er tre store soveværelser samt et badeværelse. Førstesalen blev bygget i 2001 og har Velux-vinduer. I stueplan er der et stort og et mindre soveværelse samt yderligere et badeværelse. Begge badeværelser har gulvvarme. Derudover har ejendommen fibernet.

Haven er nem at passe og har god plads til børneleg på græsplænen. Der er i alt to terrasser, hvor I kan nyde solen dagen lang.

Et oplagt valg for den store eller pladshungrende børnefamilie, der ønsker en nem og fredelig tilværelse.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800