Ørbækvej 161 , Tved , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Fritidslandbrug
Pris: 1.195.000 kr.

Ingen plantegning tilføjet

Idyllisk byggegrund i det åbne landskab - 3 min. kørsel fra skole og indkøb

Er I klar til at tage hul på et nyt kapitel i jeres liv? Et fredeligt liv på landet med masser af plads omkring jer, frisk luft og en tilværelse på jeres præmisser? Her, midt i det åbne landskab blot tre minutters kørsel fra Svendborg-bydelen Tved, har vi en rigtig spændende byggegrund til salg på hele 53.883 m2. Omtrent 50.000 m2 er dog på nuværende tidspunkt bortforpagtet, hvorved ejendommen bliver “mere spiselig” for de fleste - dog kan denne efter købers evt. ønske opsiges. 

En byggegrund på 3.500-4.000 m2 er bestemt også fornuftigt og giver jer mulighed for at bygge det hus, I ønsker og dertil have rigelig plads til en stor have. Og det er naturligvis helt op til jer, om I vil have en hyggelig, parkligende have, som I kan kigge ud over fra terrassen, en “nem familiehave” med trampolin og gyngestativ og sandkasse eller en mere ambitiøs plan med stor køkkenhave og masser af bede.

På grunden står lige nu en landejendom, der skal nedrives, og her er endvidere flere høje, gamle træer og masser af bevoksning. I kan naturligvis vælge at bevare dét af bevoksningen, I ønsker, så I ikke nødvendigvis skal starte fra nul med at etablere en have. Der er desuden forbindelse til både kloak, el og vand på grunden.

En anden god ting ved denne byggegrund er, at selvom I bor midt i det åbne landskab, er der ikke mere end en kort cykeltur til både indkøb og skole i Tved. Turen til Tved Skole tager nøjagtigt tre minutter i bil, og lige i nærheden er der et godt Spar supermarked samt idrætshal og fodboldklub. Og vil I videre ind til Svendborg by, kan det klares på 10 minutter.

En enestående mulighed for at afprøve “livet på landet” og tilmed bygge jeres egen drømmebolig.

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800