Nyborgvej 79 - 5700 Svendborg

Nyborgvej 79 , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.295.000 kr.
Nyhed

Spændende villa i god stand nær Kobberbækken i Svendborg

Denne hyggelige villa nær Kobberbækken og Ørkild Voldsted i Svendborg har siden 2017 fået et væld af opdateringer. Her indgår vigtige energiforbedringer som et nyt pillefyr, isolering på loftet og isolering af krybekælderen. Derudover er stuen totalistandsat, badeværelset nyt fra 2021, og så er de fleste vinduer skiftet siden 2009. Huset byder på 101 m² over halvandet plan og ligger på en overskuelig grund på 616 m². Velkommen til!

Huset ligger godt placeret nær natur lidt uden for centrum. Her er nem adgang til Christiansminde Strand med skov og store friarealer og kun fem minutter på cykel til bymidten og havnen. Der venter også mange hyggelige spadsereture rundt i naturområdet ved Kobberbækken, og så er der fine handlemuligheder blot få minutter fra hoveddøren.

Særligt stuen har nydt godt af de mange opdateringer. Det er en vinkelstue med brændeovn, trappe til førstesalen og lysindfald fra tre sider. Rummet fik pudset vægge og lofter, afhøvlet plankegulvet, og selv trappen er fra 2017.

Stuen har åben forbindelse til køkkenet, der er fint og funktionelt, som det står. Det kunne dog trænge til en opdatering, og faktisk kan I her få et lækkert spisekøkken, hvis I sløjfer væggen midt i rummet. Derudover er der herfra også adgang til kælderen, som eventuelt kunne fungere som et praktisk viktualierum. Fra køkkenet følger entréen med adgang til et godt gæstetoilet.

Det nyrenoverede badeværelse befinder sig på førstesalen. Det står flot med moderne badeværelsesmøbler og en stor, muret bruseniche. Førstesalen er derudover indrettet med to hyggelige og lyse soveværelser.

Bag villaen gemmer sig et baghus i samme stil som hovedhuset. Det er indrettet med to disponible rum, og mellem de to huse er et fint gårdhaveområde samt en carport. Bag baghuset har I haven, der er enkelt anlagt med græs og dertil har et drivhus.

Et rigtig spændende og velholdt byhus, der kan mere, end man skulle tro!


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800