Nordenbro 6 - 5932 Humble

Nordenbro 6 , Nordenbro , 5932 Humble

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 795.000 kr.

Klassisk villa på stor grund 5 min. kørsel fra Humble på Langeland

Allerede et stykke væk ser man tydeligt, at det er en fin, klassisk villa, der ligger her lidt tilbagetrukket fra Landevejen i det lille lokalsamfund Nordenbro på Sydlangeland. Den gamle villa fra 1900 står med pæn, hvidpudset facade med frise og fine detaljer omkring vinduerne. Huset byder blandt andet på tre rummelige soveværelser, et stort spisekøkken i åben forbindelse til stuen og har dertil integreret garage og udhus. Ejendommen kan erhverves som både villa og fritidshus.

Huset ligger på en 924 m² sydvestvendt grund, der har drivhus og er anlagt med stor køkkenhave. Ejendommen har i årenes løb både fungeret som skomager og som frisør. Senest har der været salg af grøntsager og brænde direkte fra matriklen, hvilket dermed også forklarer den store køkkenhave.

Nordenbro er et fredeligt lokalsamfund, der ligger cirka midt imellem Humble og Bagenkop. Turen til Humble tager kun fem minutter i bil, og her findes alle gængse fornødenheder inklusive to supermarkeder, et apotek, skole og sportshal. Derudover er der også kun 10 minutters kørsel til de flotte strande og sommerstemningen i Ristinge.

Det meste af stueplan er belagt med et markant gulv, der skaber sammenhæng. Køkkenet er nydeligt og har plads til selv et stort spisebord midt i rummet. Her er tilmed brændeovn, og dermed er rammen lagt til en masser af hyggelige familiemiddage. Rumforløbet fortsætter ind i stuen, der ligeledes er et indbydende rum og desuden har udgang til en overdækket terrasse mod syd. Stueplan har derudover et soveværelse samt et bryggers og et badeværelse. I entréen fører trappen op til førstesalen, der byder på en stor repos, to værelser samt et mindre uudnyttet loftsrum.

Alt i alt en fantastisk mulighed for at blive ejer af en pæn, gammel villa med et væld af muligheder.

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020