Munkeparken 33 , V Åby , 5600 Faaborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.295.000 kr.

Særdeles sund etplansvilla i velfungerende lokalsamfund på Sydfyn

Denne etplansvilla i Vester Aaby gennemgik i 2018 et større istandsættelsesprojekt. Her blev alle vinduer og døre udskiftet, der blev isoleret på loftsrummet, opsat nye tagrender samt nyt træværk i ivarplank på facaden. Indvendigt blev der lagt nyt gulv i flere af rummene. I får derfor et særdeles sundt hus, hvor alt “det kedelige” er lavet. Køkken, bryggers og badeværelse har man ladet være, som det er, således at køber selv kan vælge præcis den stil, der foretrækkes. Huset byder på 128 m² og passer perfekt til en nystartet familie.

Lad os fortælle lidt om Vester Aaby. Det er en velfungerende mindre by, der ligger mellem Faaborg og Svendborg på Sydfyn. Byen har både egen skole, børnehave, en aktiv idrætsforening og sportshal, et supermarked samt flere andre butikker - heriblandt byens populære slagter, der tiltrækker kunder fra nær og fjern.

Huset er højtliggende på en 931 kvadratmeter stor grund, hvilket giver en flot udsigt over området og helt ned til Nakkebølle Fjord. Det ligger næsten for enden af et lukket vænge med mange børnefamilier. Her kan man trygt lade børn lege alene uden opsyn.

Udsigten kan I blandt andet nyde gennem det sydvendte vinduesparti i boligens stue. Der er også vinduer mod to andre verdenshjørner, hvilket gør det til et dejligt lyst og indbydende rum. Mod øst er der udgang til en terrasse, der også får solen ind fra syd. Tre soveværelser tilbyder fornem indkvartering, og de er alle udstyrede med indbyggede skabe. Dertil kommer et godt og rummeligt spisekøkken, et bryggers med egen indgang samt et badeværelse med både badekar og bruseniche.

Haven er enkelt anlagt med græs samt enkelte buske og træer. Her er frit slag for at anlægge køkkenhave, legeplads for børnene, eller hvad I nu har lyst til. Endelig har ejendommen også en carport.

En super mulighed for at sætte eget præg på boligen, uden at projektet bliver uoverskueligt.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800