Momleby 4 , 5874 Hesselager

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.250.000 kr.

Charmerende bindingsværkshus med stærk historie i naturskønne Lundeborg

Det særegne gadenavn Momleby fortæller fint historien bag dette drøncharmerende bindingsværkshus i Lundeborg på Sydøstfyn. Både dette og de andre huse på vejen blev bygget til hollandske gæstearbejdere, der kom for at arbejde i landsbyens nyopførte pakhus. De lokale byboere syntes at hollandsk lød som noget værre mumleri, og gaden fik sit navn derefter.

Husene blev bygget i det Herrens år 1864 og er i dag erklæret bevaringsværdige. Eksemplaret i nummer 4 er et fornemt eksempel på, at det fint kan lade sig gøre at bevare husets originale stil og charme samtidig med at kunne nyde godt af tidssvarende komfort.

Hovedhuset er opført i halvandet plan og er med flere opholdsrum samt både et stort badeværelse og et separat toilet. Dertil kommer en rigtig hyggelig have med stor, overdækket terrasse, bede i stensætninger, drivhus og et lille udhus, hvor den originale stald er bevaret og dertil er indrettet med værksted. Endelig får I også en lille kælder til opbevaring.

Nuværende ejer har vedligeholdt ejendommen samvittighedsfuldt og udelukkende gjort brug af professionelle fagfolk. Senest har huset fået nye elinstallationer og har fået installeret et naturgasfyr, hvilket sammen med den ekstra isolering på førstesalen, resulterer i en drastisk besparelse på varmeregningen.

I stueplan bydes på et nydeligt og funktionelt køkken med tilhørende alrum. De to stuer er begge belagt med rustikke gulvplanker, og hertil kommer et godt, regulært soveværelse, et stort badeværelse med gulvvarme samt et separat toilet. Førstesalen byder på en stor repos og to disponible rum.

Lundeborg er kendt som en naturperle på den fynske østkyst. Her er en af landets smukkeste badestrande, et hyggeligt havnemiljø og ikke mindst et godt sammenhold og et aktivt foreningsliv.

En ægte 10’er på charmeskalaen hvad angår såvel ejendom som beliggenhed – og så er det tilmed muligt, at anvende ejendommen som fritidshus.



3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800