Mølmarksvej 91 - 5700 Svendborg

Mølmarksvej 91 , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 2.095.000 kr.
Nyhed

Totalrenoveret fritliggende villa med dejlig, lukket have nær Svendborg centrum

Selvom praktisk talt alt i denne villa har været vendt i forbindelse med et omfattende renoveringsprojekt, er der stadig masser og sjæl og charme i det gamle hus fra 1891. Det ligger dejligt centralt i gåafstand fra Svendborg bymidte og med en supermarked 50 meter fra hoveddøren. Dertil får du også en skøn, lukket have med græsplæne, terrasse og et væld af frugttræer. Velkommen til!

Renoveringsprojektet forløb over en længere periode fra 2003-2013 og omfattede hele huset. Man er gået grundigt til værks og har udelukkende anvendt kvalitetsmaterialer. Fremhæves skal de nye el- og kloakinstallationer, hulmursisoleringen og isoleringen under krybekælderen samt interiøret fra Svane i køkken, badeværelse og alle garderobeskabe.

En ting man lægger mærke til er, at der er gjort meget for at værne om husets ånd. Køkkenet er holdt i en lidt landlig stil med fyldningslåger og vitrineskabe. Det er desuden udstyret med to ovne og har Quooker. Køkkenet er forbundet med spisestuen, der samlet skaber et hyggelig køkken-alrum. Der er også hyggeligt i de to stuer en suite. Det er godt gennemlyste rum, og den ene stue har fint kig ud i haven. Endelig har stueplan også et godt bryggers, et gæstetoilet samt et praktisk depotrum under trappen til førstesalen.

Heroppe venter tre gode soveværelser, et flot badeværelse med gulvvarme og et garderoberum med stort indbygget skab.

Til ejendommen hører også et baghus med flere rum af forskellig størrelse - perfekt til opbevaring af havemøbler, redskaber og andre ting. Mellem hovedhuset og baghuset er anlagt en dejlig, læfyldt terrasse. Haven er helt lukket, så du her kan have såvel en hund eller småbørn løbende frit omkring. Den er endvidere sydvendt og får således masser af sol.

Alt i alt får du her hus og have i god stand nær bykernen i Svendborg.

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020