Møllebjergvej 6A , 5900 Rudkøbing

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 925.000 kr.

God plads, lavt energiforbrug og natur lige uden for vinduet

I 1973 besluttede ejerne af denne 228 m² store villa sig for at slå sig ned i det hyggelige lokalsamfund Lindelse nær Rudkøbing på Langeland. De ville bygge nyt og besluttede sig hurtigt for adressen Møllebjergvej 6A takket være den flotte udsigt til byens kirke, den gamle mølle og til skoven. Villaen var de selv med til at tegne, og de fik det som de ville have det. Nu, 46 år senere, er det blevet tid til at komme videre.

Udsigten er den samme som dengang og med købmand som ligger ca 200 m fra adressen. Hver time kører der busser til Rudkøbing og hver morgen fragter bussen byens børn til skolerne i Humble eller Rudkøbing.

Der er blevet passet godt på ejendommen gennem årene. Af større projekter kan nævnes udnyttelse af 1.sal i 1995 samt renovering af køkkenet i 2004 med et lyst Invitakøkken. Renovering af entre med nyt loft og klinkegulv i 2009. Huset har desuden både solceller, solpaneler og et træfyr, der sammen sørger for en miljøvenlig egenproduktion af el, varmt vand og opvarmning.

Også de dele af huset, der ikke er opdateret, står meget velholdte, og man kan fint flytte ind i huset, som det står. Derved kan de der vil modernisere tilgå projektet uden stress og efter temperament.

Indretningen er god og giver en fin plads til selv den store familie. I stueplan er der to stuer, et køkken med bryggers ved siden af, samt en stor entre der giver adgang til de to stuer og et værelse/kontor, et badeværelse og et gæstetoilet. På førstesalen finder I fire dejlige store soveværelser med flot udsigt og en hyggelig repos samt et depotrum.

Mod sydvest er der fra den ene af stuerne udgang til en dejlig fliseterrasse. Den er delvist overdækket og en markise samt en tæt hæk sørger for ly og læ. Den omkringliggende have er også meget velpasset og endelig har ejendommen en carport, to skure og et værksted.

Et hus, der har taget sig godt af en familie i en generation er nu klar til næste kapitel. Skal det være jer?


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800