Mågevej 13 - 5932 Humble

Mågevej 13 , Bukkemose , 5932 Humble

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Sommerhus
Pris: 895.000 kr.
Nyhed

Fredfyldt sommerhus med anneks nær strand, golf og natur på Langeland

Det er helt, som det skal være her på Mågevej 13 i Bukkemose på Langeland. Her venter et yndigt, havblåt træsommerhus med hvide døre og vinduer, og både skuret, annekset og selv legehuset i den store have er i samme stil. I 2010 blev det meste af huset og haven endevendt og skabt på ny, og ejendommen står således pæn og indflytningsklar.

Huset ligger i et lille og meget fredfyldt sommerhusområde på østsiden af øen. Havet er blot 200 meter væk, og her er børnevenlig strand med badebro samt en nærliggende legeplads og store plæner. Her er også godt at fiske, og der er desuden en put & take-sø i nærheden. I kommer også til at bo ganske nær ved Langelands Golfklub, og området er generelt smukt og naturrigt. Der kører busser til og fra byen Humble - den største by på sydøen med gode indkøbsmuligheder, apotek og spisesteder.

Der vil uundgåeligt blive leget fangeleg, vandkamp og spillet fodbold på den 1.375 m² store grund, der omkranser huset på alle sider. Det grønne græstæppe brydes kun af enkelte træer og lidt beplantning, der deler haven op i kroge og haverum. Der er terrasser på begge sider af huset, og den ene er overdækket, så I kan bruge den i al slags vejr.

Indenfor fornemmer man straks resultatet af det store renoveringsprojekt i 2010. Det kombinerede opholdsrum med stue og køkken i ét er belagt med flot, lyst parket og står med hvide vægge og lofter. Køkkenet er tidløst design fra HTH og er indbydende at arbejde i. Badeværelset har separat bruseniche, og endelig får I også et godt soverum.

Og så må vi ikke glemme annekset, der er topisoleret, har indlagt strøm og generelt er i fuld boligkvalitet. Det har også sin egen, lille terrasse. De ca. 9 kvadratmeter i annekset er dog ikke registreret og kommer således oveni de 35 registrerede boligkvadratmeter.

Kort fortalt en komplet sommerbase med dejlig have i skøn natur nær børnevenlig strand.

3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020