Lykkesholmsvej 10 , 5854 Gislev

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Fritidslandbrug
Pris: 2.995.000 kr.

Indflytningsklar hesteejendom blot 1 km fra Gislev

Drømmen om at holde heste på egen matrikel er klar til at blive udlevet på denne fornemme ejendom nær Gislev på Midtfyn. Her venter et indflytningsklart stuehus på hele 288 boligkvadratmeter, en grund på over to hektar med hestefolde, godkendt ridebane samt flere udhuse - heriblandt en stald med løsdrift og tre hestebokse.

Det er med andre ord en ægte hesteejendom, vi har med at gøre her. Ejendommen er fra 1916, men er løbende blevet renoveret, og det meste af huset er bragt frem til en nutidig standard. De større poster tæller nye mahognivinduer i stuehuset i 2006-07, pudsning og maling af facade i 2016/17 og endelig nyt tag i 2017.

Og det bedste af det hele er, at selvom vi er ude på landet, er der faktisk ikke længere, end at man kan gå ind til Gislev. Her finder I både en velassorteret SuperBrugs, lægehus, friskole, idrætshal og andre fornødenheder.

Huset er meget familievenligt, og I finder jer hurtigt til rette i den rummelige bolig. I stueplan kan I nyde et åbent rumforløb mellem et moderne og indbydende køkken og spisestuen. Som i resten af huset er her pæn loftshøjde, og gulvet er belagt med store, lyse klinker. Fra alrummet følger en stor opholdsstue med et godt lys og udgang til husets pragtfulde terrasse i hårdttræ, hvor solen kan nydes dagen lang. Stueplan indeholder dertil et stort soveværelse, kontor, entré, et stort badeværelse med spa samt et bryggers med trappe til førstesalen.

Heroppe bydes på yderligere tre store soveværelser, et gennemgangsværelse, et badeværelse og endnu en stor stue.

De tre udhuse på grunden byder foruden hestefaciliteter også på to garager med hejseporte, et stort rum til opbevaring samt et fuldt isoleret motionsrum, der også kan anvendes til andre formål.

Der er meget mere at fortælle om denne flotte landejendom. Men det kan vi gemme til fremvisningen.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800