Langgade 5 , 5874 Hesselager

Billeder
Plantegning
Kort
Erhverv
Pris: 1.995.000 kr.

Spændende investering - historisk apotek i Hesselager med tilhørende herskabsbolig

Hesselager Apotek er ikke ligefrem “ny i byen”. Ejendommen blev faktisk bygget som apotek ved opførelsen i 1871 og har fungeret som sådan lige siden. Det er dog i dag blot en kuriositet, da apoteket er fuldt moderniseret og tidssvarende. I 2013 fik det en grundig overhaling, hvor al indmad og inventar blev udskiftet. Lejemålet består af både stueplan, førstesal og kælder, og udgør samlet 198 m². Apoteket er udlejet og sælges derfor med lejer, der iøvrigt ejer alt inventar i apoteket.

Den store 186 m² store bolig byder på flotte rammer med mange smukke detaljer og herskabelig stemning, takket være de smukke lofter og den imponerende loftshøjde på over tre meter flere steder. De store, hvælvede vinduer ud mod vejen blev skiftet i 2013. Samlet set byder boligen på to stuer en suite, spisekøkken, bryggers, to badeværelser, seks værelser samt flere depotrum og gangarealer.

Bygningen er placeret på en næsten 3.000 kvadratmeter stor hjørnegrund. Den store parklignende have har tæt randbeplantning hele vejen rundt, men er derudover mest af alt en stor græsplæne. Endelig hører der også både en lade, et værksted samt garage og carport med til ejendommen.

Ejendommen har en favorabel og synlig hjørneplacering på Langgade i Hesselager - en travl landevej, der forbinder Nyborg og Svendborg. Her er både lægehus, en bank, en stor MENY samt skole, børnehus og andre større og mindre butikker.

En spændende mulighed for at blive ejer af en historisk ejendom og en ægte herskabsbolig.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800