Kystvej 7 - 5874 Hesselager

Kystvej 7 , Lundeborg , 5874 Hesselager

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 2.695.000 kr.

Charmerende villa med udsigt til vandet og kort afstand til Lundeborg Havn

Udsigten er grund nok til at blive ejer af denne charmerende villa ved Lundeborg Havn: Fra førstesalen kan I nyde det uforstyrrede vue over det åbne vand og ane masterne fra havnens vuggende lystbåde, og sådan et bagtæppe er bestemt med til at forskønne tilværelsen.

Den særdeles korte afstand til havnen er helt klart også et plus. Går I gennem haven og skrår over det tilstødende grønne område, er der omtrent 150 meter til kajkanten, så det kan nemt blive en del af hverdagsprogrammet at nyde den hyggelige havneatmosfære eller selv stævne ud i båd eller kajak. Med så naturskønne omgivelser er der rig mulighed for badeture i bølgerne og gåture i skoven, og så kan I nyde godt af Lundeborgs rige foreningsliv, gode spisesteder og populære købmand.

Selve villaen er en stor og stemningsfuld bygning, der ligger på en 948 m² stor grund. Plads er der nok af inden døre, for stueplan og førstesalen byder tilsammen på 247 m², og dertil kommer en mindre tilbygning på 44 m² med tilhørende kælder. Tilbygningens disponible rum kan oplagt bruges til erhverv, men det kan også fungere glimrende som aktivitetsrum eller lignende, hvis familien rigtig skal brede sig.

I stueplan er en stor del af kvadratmeterne dedikeret til et dejligt køkken-alrum og en ditto stue, der blot adskilles af franske døre. Et badeværelse og et værelse ligger også her på etagen, mens førstesalen byder på yderligere to værelser og et ekstra badeværelse foruden en stor opholdsstue – og her kommer udsigten virkelig til sin fulde ret takket være den østvendte række af vinduer.

Baghaven er en skøn oase: Tætte hække inddeler terrasser og græsarealer i afskærmede, hyggelige haverum og sørger for, at udelivet kan nydes på ugeneret vis.

Lyder det lovende? Kontakt os for en fremvisning, så I selv kan opleve både villa og vandudsigt.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800