Kystvej 11 , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 2.995.000 kr.

Indbydende familievilla på 212 etagemeter i 2. række fra Svendborgsund.

Kan I vænne jer til en tilværelse ved vandet, kunne villaen her på Kystvej, 11 i Vindeby måske være noget for jer. Ejendommen fra 1930 præsenterer sig flot med velholdt facade i gulsten, rødt tag og stor gavlkvist ud mod sundet. Oveni boligarealet på 120 m² kommer også en lækker udestue på 20 m² samt en tør og meget anvendelig kælder på 72 m². Huset er familievenligt, da der er toilet på hver etage, og indretningen er skabt til inddeling i separat børne- og voksenafdeling.

Overordnet set fremstår huset i nydelig stand. De fleste vinduer blev skiftet i 2012, og solcellerne på taget sørger for, at ejendommen er så godt som selvforsynende med el. Hertil har ejendommen en luft-til-luft varmepumpe samt et blødgøringsanlæg, så I slipper for at kæmpe mod kalkaflejringer i huset.

Der venter jer et dejligt opholdsmiljø i stueplan. Et pænt køkken fra JKE Design ligger i åben forbindelse til opholdsstuen, der er belagt med rustikke gulvplanker og har brændeovn. Rummet forlænges yderligere med udestuen, der er lavet udelukkende i glas, og giver fornemmelsen af at være i det fri. Der er tilmed varme under det flotte klinkegulv, så rummet kan anvendes året rundt. Den ene side af rummet kan åbnes helt op og giver adgang til en pragtfuld terrasse i egetræ, der ligger i niveau med udestuen. Herfra har er der frit udsyn over den ugenerede og ganske overskuelige have. Endelig har stueplan også et soveværelse med integreret toilet, som udgør et godt forældreafsnit.

På førstesalen, der passende kan indrettes som børneafdeling, finder I yderligere tre soveværelser, et kontor og et toilet.

Badeværelset findes i husets kælder og er dejlig rummeligt. Rummet har også plads til vaskefaciliteter, og kælderen byder hertil på flere disponible rum - herunder et værksted. Ejendommen har dertil både carport og en garage.

Et par skridt fra hoveddøren fører en lille sti direkte ned til Svendborgsund, mens den lokale slagter og bager blot er 100 meter væk. Der er heller ikke langt til hverken skole, børnehave eller til Sundbrovejen over mod Svendborg.

Kort fortalt en ejendom med mange kvaliteter og en sublim beliggenhed ved sundet. Vi glæder os til at vise den frem

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020