Kværndrup Vænge 26 , 5772 Kværndrup

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.395.000 kr.

Fantastisk velholdt og idyllisk landejendom nær Kværndrup

Ejendommen er under salg - betinget købsaftale underskrevet!

Man mærker tydeligt kærligheden, der er lagt i denne landejendom lidt uden for Kværndrup på Sydfyn. Såvel det 175 kvadratmeter store stuehus, som den pragtfulde parklignende have er utroligt velholdt, og ejendommen er generelt utroligt indtagende.

I kommer til at bo helt ugeneret uden nærliggende naboer. Der er skole, institutioner og indkøbsmuligheder cirka 3 minutters kørsel ind til Kværndrup. Turen til Odense i bil tager 25 minutter, mens Svendborg kan nås på blot 10 minutter.

En nydelig forhave præsenterer flot den tolængede gård, der byder sig til med ydermure med bindingsværk, stråtag med kviste og en smuk, dybrød facade. Stråtaget blev i øvrigt renoveret i 2017 og fik i 2020 ny rygning. Nævnes skal også at ejendommen har eget rensningsanlæg. Store dele af huset er renoveret indenfor de sidste 13 år - herunder køkkenet og de to badeværelser. Og skulle husets 175 m² ikke være nok, venter der yderligere 93 m² på førstesalen, der kan udnyttes.

Indenfor kan I glæde jer til en moderne indretning, der nok vil falde i god smag hos de fleste. Midt i boligen har I køkken-alrummet, der byder på et moderne, hvidt køkken med flot, flisebeklædt bordplade. Fra alrummet er der udgang til haven, hvilket der også er fra den tilstødende stue. Det er et stort rum med flot klinkegulv og i alt hele tre udgange til udemiljøet.

I en anden del af huset giver en lang fordelingsgang adgang til tre rummelige soveværelser, det ene med indbyggede skabe. Det ene værelse har egen adgang til det største af husets to badeværelser. Husets anden længe er indrettet med et særdeles stort, disponibelt rum/fyrrum med nyere pillefyr. Hertil et godt værksted med adgang til husets carport.

Den store have er en ægte, fredelig oase anlagt med kyndig hånd af nuværende ejer. Fremhæves skal især de mange flot anlagte bede, havestuen med udekøkken samt det, at haven faktisk har en krolfbane.

En rigtig perle for jer der drømmer om en fredelig tilværelse på landet.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800