Kirkegade 10 , 5884 Gudme

Billeder
Plantegning
Kort
Erhverv
Pris: 2.495.000 kr.

Præsentabel erhvervsejendom med mange muligheder midt i Gudme

Midt på hovedgaden i Gudme - et kvarters kørsel fra Svendborg - udbyder vi nu denne flotte ejendom på hele 337 m² fordelt over to fulde plan og en kælder. Ejendommen har tidligere været anvendt til engrossalg og fremstår inde som ude i meget flot stand. Bygningen er i stor udstrækning vedligeholdelsesfri og har en åben indretning, der gør den anvendelig til mange forskellige formål såsom liberalt erhverv, klinikvirksomhed, webshop og som investeringsejendom.

Gudme er på papiret en mindre by, men har et solidt omdømme især takket være deres “verdenskendte” håndboldklub GOG. Byen har også skole 0.-9. klasse samt flere lokale butikker og virksomheder.

Ejendommen er fra 1970, men fremstår præsentabel og moderne. Det skyldes ikke mindst den flotte førstesal, der kom til i 2009. Samme år blev der lavet zinkinddækninger og zinktagrender, og dertil blev alle vinduer ud mod bagsiden skiftet. Der er parkeringsplads både foran og bagved ejendommen, og grunden er så godt som vedligeholdelsesfri.

Indenfor venter en meget åben og overskuelig planløsning. I stueplan kommer du fra gadesiden direkte ind i et stort, lyst lokale med god loftshøjde og trægulv. En skydedør giver adgang til endnu et lokale i samme stil, hvorfra der også er adgang til kælderen. Etagen har derudover et kontor og toilet. Førstealen er indrettet som ét stort lokale på over 100 m². Her er brede vinduespartier til tre sider og varmepumpe. Via en udvendig trappe er der desuden direkte adgang til førstesalen udefra - en vigtig detalje for investoren, der er interesseret i at omdanne ejendommen til to selvstændige lejemål.

Også kælderen er i pæn stand og byder på flere disponible rum - heriblandt et toilet samt et tekøkken. Kælderen har endvidere højtvandslukke og naturgasfyr.

En både flot og spændende ejendom, der kan anvendes til mange forskellige formål.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800