Hvidkløvervej 3 , 5700 Svendborg

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Rækkehus
Pris: 1.595.000 kr.

Indflytningsklart rækkehus med super indretning for den lille familie i Svendborg

Dette fine rækkehus på 122 m² passer helt perfekt til en mindre eller en nybagt børnefamilie. Det ligger i en tryg bebyggelse på en lukket vej nær skole, flere institutioner samt skove og stier. Huset har en god størrelse og en nærmest imponerende god udnyttelse af pladsen, så I blandt andet får tre gode værelser samt to badeværelser.

Huset er fra 1980 og har et flot energimærke C. Det står nydeligt med facade i changerende, rødbrune sten og er yderst pænt og velholdt både ude og inde. Det har de seneste år fået flere opdateringer. Biga-køkkenet er sat ind i 2019, terrassedøren er fra 2018 og fyret blev skiftet i 2011.

Man skal have luppen frem for at se at Biga-køkkenet er brugt. Det er et kvalitetskøkken med mange år i sig og de hvide elementer står skarpt. Der er også spiseplads i rummet, der har videre adgang til et bryggers med egen indgang.

Køkkenet grænser også op til stuen og hvor de to rum mødes dannes en naturlig spiseplads. Stuen er belagt med lyse fyrreplanker, som blev afhøvlet i 2018, Med vinduer mod både nord og syd er det desuden et godt gennemlyst rum, der tilmed giver mulighed for at etablere et ekstra værelse, som f.eks. kunne rumme et hjemmekontor, klinik eller lign. Endelig indeholder stueplan også en entré og et badeværelse, der begge har gulvvarme.

På førstesalen venter en brugbar repos, der giver adgang til tre soveværelser. Det største værelse har stort indbygget klædeskab, og samme fyrreplankegulv som i stuen. Etagen indeholder også husets andet rummelige badeværelse.

Mod syd og med udgang direkte fra stuen har I alletiders gårdhave. Her er fliseterrasse i hele husets bredde og læmure til to sider. Foran terrassen har I et lille stykke have med gyngestativ for børnene. På husets modsatte side er der også fliseareal med højbede og plads til leg. Hertil kommer en carport og to udhuse.

Et supergodt valg for den lille børnefamilie - kom selv en tur forbi og se!

3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020