Husmandsalleen 20 , 5884 Gudme

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Fritidslandbrug
Pris: 2.595.000 kr.

Når ønsket om livet på landet går i opfyldelse

Drømmer I om et liv på landet, kan det meget vel være noget i retning af denne ejendom I har i tankerne. Den flotte villa fra 1931 og ikke mindst den idylliske have, der omkranser den, er nemlig som taget ud af en billedbog, og den enkle og uforstyrrede tilværelse ligger ganske lige for her. Vi skal til Sydfyn nær de efterhånden verdenskendte Gudme-haller og den næste lige så kendte idrætshøjskole i nærliggende Oure.

Faktisk er det en gammel sognerådsgård, I kommer til at bo i. Huset står stadig stolt med stor gavlkvist ud mod gårdspladsen, flot nypudset facade og et engoberet tegltag fra 2016. Huset har et flot energimærke B, hvilket ikke mindst skyldes den effektive varmepumpe fra 2016 og radiatorerne fra 2017. Foruden villaen får I også en stor maskinhal på 200 m², der eksempelvis kan indrettes med hestebokse, for jer der er interesserede i dyrehold. Dertil kommer den over fem hektar store grund, der er delvist bortforpagtet aftalen fornys årligt).

Med undtagelse af et enkelt værelse, der kræver lidt istandsættelse, fremstår hele stuehuset i pæn og indflytningsklar stand. Og I kan roligt glæde jer til at flytte ind, for det er et hus med sjæl og atmosfære. Der er trægulve i det meste af huset, og dørene er den gammeldags slags med fyldninger. Også køkkenet er charmerende med knob-greb i skabe og skuffer og en god træbordplade at arbejde på. Samlet indeholder boligen tre stuer, køkken, badeværelse samt fire værelser på førstesalen. Heroppe venter yderligere 25 m², som pt. er uudnyttede.

Haven kan beskrives med ét ord. Pragtfuld! Det er en opvokset have med flere mindre haverum, terrasser og en velanlagt nyttehave med højbede.

Fred, ro og idyl er nøgleordene her, men alligevel er der ikke mere end en kort cykeltur til både, indkøb, skole og en masse andre af hverdagens fornødenheder i henholdsvis Gudme og Gudbjerg.

En ejendom af den slags man skal opleve - vi glæder os til at vise frem!


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800