Hovedgaden 15 , 5932 Humble

Billeder
Plantegning
Kort
Erhverv
Pris: 1.295.000 kr.

Ingen brochure tilføjet

Stor ejendom med erhverv på super adresse på Langeland

God beliggenhed og et godt renommé er årsag til bageriets succesfulde virke gennem årene. Og det er da heller ikke manglende indtjening, der er årsag til, at det nu er til salg. Bageriet sælges med alt inventar således at de, der ønsker at fortsætte successen, mere eller mindre er garanteret indtjening fra dag ét. Udover bageriet følger også to udlejningslejligheder med i købet, som begge er lejede ud på ubegrænsede kontrakter.

Ejendommen ligger på Hovedgaden i Humble - næsten lige over for byens store Spar-butik. Udover at ligge centralt er beliggenheden også god, fordi folk, der skal videre ned mod sydøen eller til vestøen ved Ristinge, alle kommer forbi her - det gælder også sommerhusfolket. Der er desuden parkering lige ude foran butikken.

Bagerbutikken er indrettet med salgsområde med indgang og store vinduer direkte ud mod gaden. Derudover er her kontor, depotrum samt et køkken. Med til bagerbutikken hører en stor kælder, selve bageriet, kølerum, frostrum, toilet samt flere rum til lager og opbevaring.

De to lejligheder er rummelige og er begge indrettet med to soveværelser. Den største af de to er derudover indrettet med køkken, to stuer en suite, en større separat stue samt et badeværelse og et gangareal. Den anden lejlighed er indrettet med entré, køkken og badeværelse samt en førstesal med vinkelstue og to soveværelser. Endelig hører der også en kælder med til lejemålene med flere disponible rum, en gård med terrasse samt en stor parkeringsplads og en lille græsplæne.

Bestemt en ejendom, der skal ses, hvis I skal have en idé om de mange muligheder.

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800