Holstenshuusvej 1 , Korinth , 5600 Faaborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.795.000 kr.

Idyllisk landsted med en verden af muligheder

En villa på 175 m², udhuse og tidligere landbrugsbygninger med et samlet areal på knap 1.000 m² og en grund på lidt over tre hektar. Jo, plads er der nok af her på “Skovgaard” - en idyllisk beliggende landejendom nær landsbyen Korinth på Sydfyn. Her kan håndværkeren indrette sig med værksted og lager, den hesteinteresserede kan lave stald og hestebokse, mens forretningsmanden kan drive webshop med masser af lagerplads.

Selvom du er helt ude på landet, hvor marker og skove dominerer, er der blot 1,5 kilometer til DagliBrugsen i Korinth. Byen har også idrætshal og efterskole og ikke mindst et rigtigt godt sammenhold, hvilket man især mærker i Korinth Kulturhus.

Ejendommen er fra 1877, og stuehuset står meget idyllisk med sennepsgul facade, stråtag, sprossevinduer og fyldningsdøre med charmerende udskæringer. Huset opvarmes på effektiv vis af et jordvarmeanlæg, hvilket er den primære årsag til, at ejendommen har fået et flot energimærke C.

Husets charmerende ydre fortsætter indenfor. I stort set alle rum er husets loftsbjælker synliggjort og skaber en fin symmetri på langs i rummene. Midt i boligen har vi køkkenet, med en flot tilstødende spisestue. Som noget ganske særligt er husets antikke komfur bevaret og står i utrolig flot stand. Der er yderligere to stuer i huset, tre soveværelser, et badeværelse, et bryggers samt et fyrrum. Endelig har huset også en lille kælder.

Ejendommen omkranses på tre sider af en stor, hyggelig have. Her får børn alletiders fristed, og er I interesserede i hestehold, kan en del af grunden nemt hegnes ind og bruges som fold. En anden del af grunden er anlagt som juletræsplantage, og dertil er her også en lille sø samt et lille stykke fredskov.

Kort fortalt får du her natur i alle retninger, masser af plads og muligheder samt naturligvis en tilværelse med fred og ro.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800