Hestehavevej 2 - 5856 Ryslinge

Hestehavevej 2 , 5856 Ryslinge

Billeder
Plantegning
Kort
Erhverv
Pris: 1.095.000 kr.
Nyhed

Velbesøgt bageri på synlig hjørnegrund i Ryslinge

Bentes Bageri i Ryslinge skal sælges! Ikke fordi kunderne er blevet væk, men fordi det er tid til at give stafetten videre og få nye kræfter ind i det gamle bageri. Der har nemlig været bageri på adressen så længe folk kan huske - ja faktisk lige siden ejendommen blev opført tilbage i 1900. Her er tale om ejendom med bolig og erhverv i ét, og den gode og meget synlige adresse på en hjørnegrund ud til to af byens hovedveje gør, at ejendommen også sagtens kunne være interessant i mange andre henseender.

Ryslinge ligger godt placeret på Midtfyn godt fire kilometer øst for stationsbyen Ringe. Som by er Ryslinge ganske selvstændig, da her både er to supermarkeder, flere butikker og et godt erhvervsliv. Byen er også kendt for de mange skoler. Her er både folkeskole, friskole, højskole og efterskole. Hertil en velfungerende idrætsforening og daginstitutioner. Byen ligger cirka midt imellem Odense og Svendborg, og det er nemt at komme på motorvejen.

Ejendommen er opført i halvandet plan med bageriet i stueplan og boligen beliggende på førstesalen. Bageriet sælges inkl. alt inventar såsom køleskabe, fryserum, ovne, røremaskiner osv. Det vil derfor være ganske ligetil for en konditor at fortsætte driften af bageriet.

Som nævnt, kan man også fint forestille sig andre anvendelsesmuligheder for lokalerne. Her er masser af plads, hvad enten behovet stiler imod gode lagerfaciliteter, kontorer eller klinik-virksomhed. Der er desuden fire flisebelagte p-pladser på ejendommen ud til vejen.

Boligen på førstesalen består af to stuer, et soveværelse, et badeværelse og et køkken. Her er behov for istandsættelse, hvis den skal gøres beboelig. Men bliver den det, kunne man også vælge at leje etagen ud for yderligere indtjening.

En spændende mulighed for at overtage et velfungerende bageri eller finde et nyt formål med den velbeliggende ejendom.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800