Havretoften 13 , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.495.000 kr.
Nyhed

Etplansvilla med stor grund på lukket vænge i Svendborg

Hverdagen for børnefamilien er nem med adresse på Havretoften 13 i Svendborg. I får her en dejlig stor grund på hele 1.039 m² og en ligeledes rummelig etplansvilla på 143 m² med blandt andet fire soveværelser og en dejlig lys stue. Havretoften er et lukket vænge lidt nord for bymidten med supermarkeder tæt på. I finder også flere daginstitutioner i nærheden samt skoler indenfor overkommelig afstand.

Ejendommen er fra 1963 og er opført i rødsten. Huset er velisoleret og har, husets alder taget i betragtning, et flot energimærke C. Boligen er primært i original stil og har således flere fine detaljer, såsom et flot stavparketgulv i stuen, parketgulv i værelserne og smukke, originale indbygningsskabe i flere rum.

I kan naturligvis også vælge at modernisere boligen og således skabe et hjem, der opfylder jeres behov og afspejler jeres præferencer ud i stil og udtryk. Planløsningen kan der også ændres på, så I eksempelvis kan lave køkken-alrum eller måske et moderne, integreret opholdsrum med køkken og stue i ét? Det er alene op til jer og jeres behov.

Som boligen står nu, er den indrettet med køkken, en lys stue med udgang til terrasse, fire værelser et med gennemgang), et pænt badeværelse med badekar, en entré samt et stort bryggers og et viktualierum.

Ligesom i villaen venter der også mange muligheder på den store grund. Terrassen foran stuen har læmur og rigelig plads til både grill og større selskaber. Haven er godt opvokset og spændende anlagt, så der både kan skabes en nem familiehave, en smuk prydhave eller en nyttehave. Endelig har ejendommen carport samt et udhus.

En ejendom med rigtig mange muligheder, der bedst opleves ved selvsyn.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800