Filippavej 58 , 5762 Vester Skerninge

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 500.000 kr.

Landvilla i hyggeligt lokalsamfund til spotpris!

Er I klar til hus og have, og vil I samtidig gerne ud at bo på landet, kan I her gøre et regulært kup! I landsbyen Hundstrup på Sydfyn er denne villa klar til overtagelse og dét til en pris, hvor langt de fleste kan være med. I får en hyggelig bolig på 143 m² i halvandet plan med en familievenlig indretning samt en tilhørende garage og en have.

Hundstrup er et naturskønt og aktivt lokalsamfund med flere børnefamilier og egen kro, børnehus og sågar et økologisk bofællesskab kaldet “Den selvforsynende landsby”. I nærliggende Vester Skerninge er der skole, sportshal, bibliotek, apotek og indkøbsmuligheder. Og alle hverdagsmorgener kommer skolebussen forbi og samler skolebørnene op.

Ejendommen er fra 1907 og fremstår i ok stand. Det er et hus med sjæl og charme, og det kan både bebos, som det står, men har også potentiale for jer, der ønsker at modernisere.

Indretningen er som nævnt ganske passende for den typiske børnefamilie. I stueplan bydes på køkken, alrum og stue der ligger i åbent rumforløb i U-form. Hertil kommer et godt, regulært soveværelse, der eksempelvis kan anvendes som forældresoveværelse samt en entré, et badeværelse og et hobbyrum.

På førstesalen venter to store soveværelser med loft til kip. Det største værelse er over 20 m², og med lidt ombygning kan etagen fint indeholde op til tre separate værelser og dermed udgøre en fin børneafdeling.

Mulighederne for anvendelse er også mange i den tilhørende garage. Den er på 38 m², og dertil får I også et mindre skur til haveredskaberne. Haven giver jer også mulighed for mange ting, hvad enten I vil anlægge en større køkkenhave, eller blot give børnene et uderum, hvor de kan lege.

En fantastisk mulighed for at afprøve livet på landet, uden at det behøver at koste en bondegård.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800