Faurshøjvej 25 , 5600 Faaborg

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Fritidslandbrug
Pris: 2.895.000 kr.
Nyhed

Indflytningsklar hesteejendom blot 1,5 kilometer fra alle fornødenheder

Man finder næppe en mere komplet og indflytningsklar ejendom, hvis det er de store vidder på landet, der kalder. Og er man tilmed interesseret i heste, er sagen afgjort. Denne landejendom nær Faaborg på Sydfyn er i tiptop stand og har alt, hvad man skal bruge for at holde heste - inklusive hestestald med bokse, hestefolde samt en godkendt og drænet 20X60 ridebane.

Ejendommen ligger med god luft omkring sig i det åbne landskab. Her er smukt og fredeligt, og området er særdeles velegnet til rideture. Alligevel er der ikke mere end cirka 1,5 kilometer til nærliggende Vester Åby, der byder på indkøbsmuligheder, folkeskole, sportshal med en velfungerende idrætsforening samt tilmed en god slagter.

Stuehuset er fuldmuret og blev som resten af ejendommen opført i 1910. I 2008 blev vinduer, døre og køkkenet udskiftet, og dertil blev førstesalen udnyttet 100%. Senere er der kommet et pillefyr til, hvilket sammen med efterisoleringen i hulmurene, gør ejendommen økonomisk at opvarme.

Indretningen er meget gennemtænkt og fungerer optimalt i praksis. Køkkenet, der blev malet i hvid højglans i 2014, har et hyggeligt alrum i forlængelse med udgang til terrasse. Herfra følger en mindre gennemgangsstue, hvor pillefyret står og luner i det ene hjørne. Rumforløbet fortsætter ind i opholdsstuen, der også har udgang til en sydvendt terrasse. Stueplan byder derudover på et stort bryggers, et badeværelse og en entré med trappe op til førstesalen.

Heroppe kan I indrette jer på et lækkert, massivt fyrretræsgulv og samtidig nyde det smukke loft med synligt hanebånd. Etagen byder på en stor repos, tre gode soveværelser samt et stort værelse, der fint kan fungere som multirum eller ekstra stue.

Foruden hestestalden indeholder ejendommen også en garage samt en maskinhal. Der foreligger endvidere et tilbud på opførelse af metaldragere i en del af stalden, så den eksempelvis kunne anvendes som værksted.

Ganske enkelt en alt-i-en pakke til hesteentusiasten!


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800