Færgevej 11, 1. tv - 5935 Bagenkop

Færgevej 11 , 1. tv , 5935 Bagenkop

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Ejerlejlighed
Pris: 2.295.000 kr.

Skøn, rummelig og moderne lejlighed lige ned til Bagenkop Havn

Glæd jer til at tilbringe årets ferier og weekender i en lys, eksklusiv og yderst smagfuldt indrettet lejlighed med altaner på begge sider og fri udsigt over vandet i Bagenkop. Lejligheden, der også kan benyttes til helårsbeboelse, er indrettet i to etager der ligger på første- og anden sal af en charmerende etagebebyggelse. Lejlighedens største altan, der netop har fået monteret en stor markise, ligger naturligvis mod havnen, så I her kan nyde havudsigten fuldt ud.

Byggeriet er inspireret af bebyggelsen på Skagen Havn og fremstår med flotte rød- og hvidmalede træfacader opført som 2 ½ etagers gavlhuse. Husene og havnemiljøet giver en helt særlig eksklusiv og hyggelig stemning, der lægger op til ro og afslapning.

Adgang til lejligheden sker via en præsentabel, fælles opgang med loft til kip. Boligen fremstår lys og særdeles flot med plankegulve, hvide gipsvægge og -lofter, gulvvarme i alle rum og hvide fyldingsdøre.

Indretningen er moderne og byder på en lys entré med garderobe niche. Herudover får I et lækkert, stort og åbent køkken/alrum med spisestueafdeling i forlængelse af køkkenet. Her er indbygget pejs samt loft til kip og åbent til 2. sal. Fra spiseafdelingen er der også dobbelte døre til den store tagterrasse med markise, hvor der er en betagende udsigt over vandet og havneområdet. Der er god plads til havemøbler og grill og der er også et mindre depotrum til opbevaring af grill m.m.

Køkkenet er lyst og stilrent med hvide skabselementer, alt i hvidevarer samt en køkken-ø på hjul og udgang til en dejlig balkon, hvorfra der er udsigt til badestranden. Herudover får I et rummeligt soveværelse med faste skabe og ligeledes med udgang til balkonen, et stort badeværelse med toilet, bruseniche samt spabad og sauna.

På 2. sal får I en dejlig, lys opholdsstue med loft til kip, ovenlysvinduer, åbent kig til spiseafdelingen på 1. sal samt udgang til en mindre altan med udsigt til vandet. 2 gode værelser med fransk altan og et badeværelse med toilet, bruseniche og kombineret vaskemaskine/tørretumbler.

Bagenkop er særligt i sommerhalvåret en livlig ferieby med autentisk fiskerstemning. Her er stadig mange fiskere, og havneområdet er byens nerve. Byen har flere spisesteder, en velassorteret DagliBrugsen, en fiskehandler og en bager. Den sydlige del af øen byder på mange spændende naturoplevelser. Her kan nævnes Dovns Klint, fuglereservatet ved Gustav Mose og muligheden for at opleve store flokke af vilde heste. I finder blandt andet også golfbane, et koldkrigsmuseum og gode fiskemuligheder.

Til lejligheden hører desuden et mindre udhus.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020