Fåborgvej 66 - 5762 Vester Skerninge

Fåborgvej 66 , 5762 Vester Skerninge

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 495.000 kr.
Nyhed

Spændende renoveringsprojekt midt i Vester Skerninge - 15 min. fra Svendborg

Er du typen, der ikke lader sig skræmme af lidt byggerod og halvfærdige projekter, og kan du se potentiale og muligheder, hvor andre ikke kan - så er denne ejendom i Vester Skerninge muligvis lige noget for dig! Helt centralt i byen lige ved skolen, hallen og Dagli’Brugsen ligger denne villa på 131 m² på en 1.105 m² grund og venter på at nye kræfter tager over.

Ejendommen er fra 1900 og blev i sin tid opført som byens telegrafstation og postkontor, hvor diligencen kom forbi. Pt. står huset råt, da det er midt i et totalrenoveringsprojekt. Det kan du vælge at føre til ende og få en bolig efter netop dine præferencer og behov. Der foreligger også tegninger for projektet. En anden mulighed er naturligvis at starte helt forfra, og se ejendommen som en byggegrund.

Håndværksmæssigt er huset i orden. Det er belagt med et skiffertag og er tilsluttet el, vand og kloakering. Kvadratmeterne er fordelt på et hovedhus og en tilbygning, der danner vinkel.

Huset har også en førstesal, der i modsætning til stueplan er så godt som indflytningsklar. Her er flot parketgulv, pæne hvide vægge og loft til kip med synlige bjælker. Etagen er indrettet med en stor repos og to værelser. Der kan dog nemt skabes endnu et værelse, og ligesom i stueplan kan I skræddersy indretningen efter jeres behov.

Udelivet får også fine vilkår takket være den store og meget regulære grund. Her kan I anlægge en hyggelig have, netop som I foretrækker den. Og i husets vinkel kan I med fordel lave en skøn terrasse, der ligger i læ af huset.

Vester Skerninge er en veletableret satellitby til Svendborg. Foruden de gængse fornødenheder har byen også bibliotek, en velrenommeret kro, en god idrætsforening og flere butikker.

En spændende ejendom på en stor grund med masser af potentiale. Bestil en fremvisning og kom en tur forbi og se!


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800