Erikkevej 46 , 5700 Svendborg

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 2.495.000 kr.
Nyhed

Velholdt familievilla på super adresse i Rantzausminde

Skov, marker og hav - du får det hele her på Erikkevej 46 i Rantzausminde! Denne villa har en misundelsesværdig beliggenhed direkte ud til skov og mark. Det ligger tilmed for enden af et lukket vænge og blot 500 meter til vandet i den attraktive kystby. I får en velholdt villa på 149 m² med en stor garage på over 60 m².

Inden for de sidste 10 år har huset fået nye terrassedøre, sammenlagt opholdsrummene, udskiftet døre og vinduer, udskiftet fyret samt moderniseret både badeværelset og toilet med gulvvarme i begge rum. Garagen kom til i 2014 og er isoleret og forberedt til gulvvarme. Den har el-hejseport og er belagt med epoxymaling.

Du mærker effekten af ombygningen af opholdsrummene, fra du træder ind ad hoveddøren. Entréen fører direkte ind i stuen, og du kan derfor se fra den ene til den anden ende af huset. Huset har listeloft hvilket også skaber en strømlinet effekt i rumforløbet. Køkkenet er integreret i stuen, hvilket skaber et dejligt sammenhængende opholdsrum. Her er lys og luft, og hele tre udgange til terrasse og have sørger for, at der også er sammenhæng mellem inde og ude.

Der er fire soveværelser i huset. Det største har stor skabsvæg og fungerer optimalt som forældresoveværelse. Hertil får du et moderniseret badeværelse med badekar, gæstetoilet samt et rummeligt bryggers.

Der venter en dejlig have på den 1.094 kvadratmeter store grund. Der er en kæmpe fliseterrasse på to sider af huset med fri udsigt til skoven og over markerne. Haven er enkelt anlagt og perfekt som legehave for børn. Der er desuden direkte adgang til skoven fra haven.

Hverdagens fornødenheder har I lige ved hånden og i gåafstand. Der er 3 minutter til DagliBrugsen, 5 minutter til børnehave og skole. Endelig er der cykelsti hele vejen til Svendborg.

En velholdt og meget idyllisk ejendom, der er svær at stå for!


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Nicolaj Foged

Salg og vurdering

61457430