Eggertsvej 1 , 5932 Humble

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 295.000 kr.

SPÆNDENDE RENOVERINGSPROJEKT MIDT I HUMBLE

Har du hænderne skruet rigtigt på, og leder du efter en ejendom, der er klar til en gennemgående renovering? Denne klassiske villa ligger på Langeland midt i byen Humble - en af øens middelstore byer, der foruden skole og pasningsmuligheder også har to supermarkeder, apotek samt en række mindre butikker og spisesteder. Ejendommen byder på 108 m2, en kælder på 20 m2, en tilbygget garage og ligger på en 573 kvadratmeter stor grund.

Ejendommen er fra 1937 og står med nydelig facade i rødsten og sort sokkel. Det er en ejendom, der kan anvendes til flere forskellige formål. Med tre soveværelser på førstesalen er her fin plads til, at den lille børnefamilie kan flytte ind og friske huset op efter egen smag. En anden mulighed er håndværkeren, der ser muligheder i huset, og giver det hele turen med henblik på enten videresalg eller udlejning.

Som huset står nu, er det indrettet med to stuer en suite, køkken, to entréer, badeværelse og et fyrrum. Hertil kommer førstesalen med de tre soveværelser og en kælder med flere disponible rum.

Selvom huset stilmæssigt fremstår utidssvarende, er det for så vidt i pæn og velholdt stand. Man kan derfor godt flytte ind i huset, som det er og så tage renoveringsprojektet i eget tempo.

Huset ligger godt tilbagetrukket på grunden, hvilket gør, at haven ligger sydvendt. Her er med andre ord masser af sol, og fin mulighed for eksempelvis at anlægge en solterrasse med udgang fra stuen. Haven er nem at gå til, da den mest af alt består af græs.

Fra Humble er der godt et kvarters kørsel til Rudkøbing og cirka en halv time til Svendborg. Dertil er der en virkelig lækker badestrand fem minutter væk i sommerhusområdet Ristinge.

En ejendom der bedst lader sig opleve ved selvsyn - ring og bestil en fremvisning i dag!


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020