Blåbærvænget 20 - 5700 Svendborg

Blåbærvænget 20 , Thurø , 5700 Svendborg

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 3.695.000 kr.

Gennemført toplanshus af høj kvalitet 200 meter fra vandet på Thurø

Huset her for enden af Blåbærvænget på det sydlige Thurø er opført i 1970. Men efter det store renoveringsprojekt i 2009, var det faktisk kun murene og tagkonstruktionen, der var tilbage af det oprindelige hus. Og sammen med de gode materialer, gennemførte løsninger og den åbne indretning både ses og føles huset som langt nyere. Glæd jer til en flot og funktionel bolig i to plan med flot udsyn til Svendborgsund og Langeland fra førstesalen - velkommen til!

Huset er på alle måder utroligt gennemført. Det har fremtidssikret jordvarmeanlæg, der sørger for billig og miljørigtig varme, IHC strømstyring, lavenergivinduer og egeparket overalt. Både køkken, badeværelse og bryggers har inventar fra Invita, og køkkenet har endda skuffer med elektronisk åbning og softluk. Endelig er alle hårde hvidevarer i huset af høj kvalitet. Til ejendommen hører også to individuelle garager hver med egen fjernbetjente elport. Der er forberedt til opsætning af lade boks i dem begge til elbiler og der er direkte indgang til huset.

Huset er opført i to fulde plan og indretningen er lidt anderledes, end hvad man typisk ser. De fælles opholdsrum er placeret på førstesalen og værelsesafdelingen er i stueplan. Men det giver rigtig god mening! Med undtagelse af trappen og et gæstetoilet er førstesalen indrettet som ét stort leverum. Der er vinduer mod alle fire sider, hvilket skaber masser af dagslys og giver et fantastisk udsyn. Mod syd giver to skydedøre endvidere udgang til en skøn, overdækket svalegang og terrasse.

I stueplan venter tre gode soveværelser, et bryggers, et badeværelse samt et depotrum. Det største af værelserne, husets master bedroom, har dertil stort walk-in-closet. Dette kan også nemt opdeles i to, såfremt man har behovet.

Haven er aflukket og meget enkelt anlagt. Her skal nærmest kun slås græs.

Alt i alt en meget komplet og gennemført ejendom, man hurtigt føler sig tilpas i.


3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800